Ord fra en bibliofil

Her i november er jeg så heldig at skulle til flere litteraturnørdede arrangementer (tirsdag denne uge Wung-Sung i Haslev, onsdag en tur i biografen for at se lidt af Ferrante-serien på forskud) og jeg glæder mig virkelig til at skulle høre Pape i samtale med norske Johan Harstad, som står bag denne her bog og da jeg opdagede, at jeg ikke havde fået delt disse billeder med jer og lidt ord derom, tænkte jeg, at nu skulle det være nu. Sådan set. Jeg havde en travl uge i august, da jeg var inde til dette arrangement (det var den torsdag, at Louisiana Literature startede) og jeg valgte at tilbringe en solrig eftermiddag inde i Boghallen for at høre Pape tale om hans nye bog, ‘Guds bedste børn’. Jeg var allerede derinde 16.30, hvor de allerede havde sat en del stole op nede for enden af trappen og jeg fandt en god plads ganske langt fremme. Og lige midt i hans vennegruppe, viste det sig. De sad og opdaterede ham om hvor mange mennesker, der allerede var inde i Boghallen og efterhånden som klokken nærmede sig 17.00, var det næsten ikke til at komme til for mennesker for der sad også en hel del på gulvet.

Og pludselig åbnede bagindgangen sig hvor man kunne høre Christina Thiemer i snak med Pape. Så snart de var klar til at sætte sig, fik de et bifald og Thiemer kom med en introduktion til Pape, som ofte er forbi derinde og fået ham til mange skøre ting. Da Thiemer begyndte at læse denne her nye af Pape, skyndte hun sig hjem for at læse og erklærede at “den er simpelthen vanvittig god!”, men da flere nok ikke havde læst den, nøjedes de med at “tease” denne dag i stedet for at komme til at “spoile” nogen. “Alle dine karakterer er i dårligt humør, alle har det nederen”, nævnte Thiemer og Pape begyndte at forklare hvordan han begyndte at skrive. Det var nemlig hans mor og hans dansklærer som “fik mig til at forstå at jeg havde noget som de andre ikke havde” og da han sad til eksamen i 9.klasse i dansk, var han færdig efter en time. Men der hvor han er fra, var det dengang ikke så fedt at være god til andet end fodbold eller smart på gaden. Selv var han en dreng med briller, nørd og det var ikke fedt ifølge de andre.

Thiemer fortalte om hvordan karaktererne i den nye bog ikke rigtig kan finde ud af det med at føle skyld og spurgte ind til hvordan det kunne være og Pape erklærede hurtigt, at det kunne der komme et længere psykologisk foredrag ud af og fortalte hvordan han havde været inde i Aftenshowet dagen før. I stedet begyndte han at snakke om de forbilleder, som han havde haft. “Først ville jeg gerne være Jack Nicholson”, dernæst Quentin Tarantino og nu Kim Leine. Men da han voksede op, var det forbilleder “fra den røde løber ved Kodak Theatre eller rapper fra Detroit”. Tidligere på dagen havde han været i Zittans boghandel og der var også en hel del fra Amager blandt publikum i Boghallen. “Der er ikke noget happy end over Morten Pape”, nævnte Thiemer og han begyndte derefter at læse prologen op fra den nye bog. Der var pludselig helt stille og et lille bifald kom så snart han var færdig med at læse op. Amagerkærligheden var tydelig og den nye bog handler faktisk om noget der skete derude for en hel del år siden, men han har rykket stedet for begivenhederne et par hundrede meter og han kendte nogle med relationer dertil dengang. “Tragedien har jo en årsag, ofte mere hjerteskærende end tragedien” og flytningen af hændelsen hjælper også med at tydeliggøre at det er en roman, der er snakke om. Titlen på bogen nævnes en enkelt gang i bogen (jeg glæder mig selv til at se hvordan og hvorledes) og Thiemer fortalte hvordan at “‘Planen’ er fed! Den her er tusind gange federe!”. Pape fortalte, at han kun havde fået 2-3 timers søvn og havde været meget nervøs for denne udgivelsesdag, for da ‘Planen’ udkom, havde han i et par dage vidst, at han ville få Bogforums debutantpris. “Tak fordi i er her” udbrød han inden han fortalte om hvordan Jens Blendstrup havde læst amagerkansk op på jysk sidst. Så blev det tid til bifald og signeringer og jeg glæder mig til at få læst ‘Guds bedste børn’, men burde nok få læst ‘Planen’ først, selvom de så vidt jeg ved godt kan læses uafhængigt af hinanden.