Ord fra en bibliofil

På en gråvejrsdag gik jeg ind i Politikens Boghal og satte mig på et af de forreste trin på deres trappe. Jeg ankom en halv times tid inden arrangementet skulle begynde og der gik ikke længe, før alle siddepladser på trappen var besatte og folk sad også op ved indgangen. Jeg var endnu ikke helt færdig med ‘Der der’, så jeg fik læst lidt videre i den og nåede også at se en opdatering på Instagram ovre fra Arnold Busck i Købmagergade, hvor han havde signeret inden han kom ind i Boghallen. Christina Thiemer fortalte lidt om arrangementet og så blev det tid til at høre de to herrer, Tommy Orange og Tonny Vorm, i samtale. Vorm startede med at spørge ind til Oakland, hvor bogen foregår og Orange forklarede, at det er der, hvor han voksede op og der er faktisk ikke særlig meget litteratur fra Oakland.

Idéen til bogen fik han, da hans kone var gravid og han vidste, at han ville have de her forskellige “views linked together”, hvilket fik Vorm til lige at opsummere, at der er 12 karakterer i bogen og for en debutroman er det ganske ambitiøst. Orange forklarede, at han brugte et års tid på at afprøve de her forskellige stemmer, der er i bogen og nævnte, at det var en “super tedious thing I wouldn’t recommend” og derefter skrev han på det i 6-7 år med flere eksperimenter undervejs. Vorm nævnte, at prologen nærmest er essayistisk og for Orange var det vigtigt at fortælle denne her historie om de indfødte, som ofte bliver beskrevet fra den ene side af historien og han ville gerne give et “different set of eyes on history”, som han formulerede det. Han forklarede, hvad en ‘urban indian’ er (heriblandt at omkring 70% bor i byer i dag) og man kan læse mere om det i bogens prolog. De indfødte har “staggering statistics” ifølge Orange, heriblandt selvmord og uden tvivl har mange af dem det elendigt. I bogen er der denne her karakter, der hedder Dene, som vil dokumentere de indfødtes historie og Orange fortalte at “what I love about novels is how they can build empathy”. De her interviews giver læseren et godt indblik i hvordan de her urban indians har det med deres ophav og traditionerne, der hører med, og Orange ville forsøge at vise verden hans hjørne af den.

“I just love to write”, erklærede Orange og han bruger en hel del tid på det og tænker også bedre, når han løber. Som ung fik han ikke meget støtte hjemmefra i forhold til studier, da hans forældre var “obsessed with God” og da han blev 18, ville han være musiker. Men han stoppede med det, da det analoge blev digitalt og begyndte at arbejde i en boghandel, som solgte brugte bøger. “I fell in love with fiction there” og på en måde var det et tilfælde. Nu er han meget interesseret i storytelling og afholder også workshops, da han er glad for at undervise. Hans mål var dog at få en bog udgivet og det ledte videre til lidt snak om titlen ‘There there’, hvor han i bogen refererer til dette citat af Gertrude Stein: “There s no there there” (som i kan læse en artikel om herovre). Det var en form for metafor først, men senere hen fandt han en sang af Radiohead, der netop bærer titlen ‘There, There’. Orange læste en hel del andre bøger, før han dykkede ned i “native literature”.

Orange fortalte om denne her “white man default”, som han støder på i litteratur og han skal altid gøre opmærksom på, at det ikke er en hvid mand for netop at undgå denne default. Han håber på, at han bliver en “respected writer for his crafts” og Vorm forklarede at der i ‘Der der’ er alle de her “marginal voices”. Orange sendte manuskriptet til hans professor, som sendte det til en agent og en del mennesker var bekymrede efter at Trump var blevet valgt, men Orange fik at vide af agenten, at hans bog gav hende håb og derefter gik det hurtigt med bogens udgivelse. Hans mor fortalte ham, om de her danske tipoldeforældre og Politikens Forlag var faktisk interesserede før det amerikanske var. Herefter fulgte lidt oplæsning fra prologen og efter et bifald fra tilhørerne var der god tid til at få bogen signeret. I kan i øvrigt læse mere om Orange herovre, for han nåede en hel del interviews mens han var i Danmark og min anmeldelse er herovre.