Interview med Lisa Halliday

En af de bøger, som jeg har set meget på SoMe dette forår, er ‘Asymmetri’ af Lisa Halliday og da jeg fik muligheden for at sende nogle spørgsmål afsted til hende i forbindelse med udgivelsen af den danske udgave, var jeg ikke sen til at takke ja til de rare mennesker inde på Politikens Forlag. Jeg ville lige læse bogen færdig først, før jeg fandt på mine spørgsmål, men så vidt jeg kan se, er der ingen spoilers herunder. Så bare rolig. Jeg har desuden hørt rygter om, at hun kommer på Bogforum i år, så nu må vi se og indtil da vil jeg varmt anbefale dig at få fat i hendes bog, som jeg har anmeldt herovre. 

Om “Asymmetri”

“Asymmetri” er din første udgivne roman. Hvordan er det at vide at folk rundt omkring i hele verden læser din bog på forskellige sprog?

Jeg føler mig meget heldig, også meget taknemmelig for oversætterne for deres arbejde, fordi jeg tidligere selv har oversat (fra italiensk til engelsk) og jeg ved, hvor svært, fintfølende og subjektiv en proces det kan være. 

Startede den med at være en novelle ligesom “Stump Louie” eller vidste du fra begyndelsen, at det ville blive en roman?

Jeg vidste fra begyndelsen, at Asymmetri ville blive en roman. I de tidlige kladder var Alice og Amar’s forhold mere synligt, mere konventionelt plot-drevet. Men så besluttede jeg mig for at gribe deres historier an diskret, og, selvom strukturen virker fragmentarisk, i min forstand er bogen en udelelig helhed. 

Hvad inspirerede dig til at skrive denne roman? Og hvornår vidste du,, at du ville dele bogen ind i tre vidt forskellige dele?

Personlige oplevelser med respekt for den kreative ambition og et mangel på personlige oplevelser med respekt for Irak, til trods for at det er et land, der er direkte påvirket af de beslutninger som mit fædreland har taget – disse var bogens to primære inspirationskilder. For det meste af de fem år eller sådan noget, som jeg brugte på at skrive den, havde jeg i baghovedet, at hvis den skulle bestå af to lange kontrast sektioner og så ret sent i processen fik jeg idéen om den tredje del, som selvfølgelig styrker bogens asymmetri.  

Har du en favorit passage i romanen?

Når jeg kigger igennem bogen, som jeg sjældent gør, husker jeg hvor jeg var eller hvad der skete i mit liv, når jeg skrev en specifik passage og mindet om omstændighederne i hvilken passagen var skrevet er faktisk mere stemningsfuldt end passagen i sig selv. 

Var du overrasket over noget især i løbet af din skriveproces?

Jeg går ud fra at jeg var overrasket over hvor meget det endelige resultat passede sammen med det, som jeg havde forestillet mig i så lang tid, mens det på samme tid indeholder så mange billeder, aftryk og idéer, som virkede fremmede for mig indtil de var skrevet. 

 

Om det at være forfatter

Hvordan er din skriveproces? Arbejder du fra tidlig morgen til sen eftermiddag?

Til at skrive ‘Asymmetri’  forsøgte jeg at tilbringe mindst fem timer om dagen, begyndte omkring klokken 9 eller 10 om morgenen, arbejde aktivt og udelukkede på bogen, som egentlig er at undgå (så godt jeg kunne) andre forstyrrelser og skrive en sætning efter den anden. Når det så er sagt, mange dage var jeg ikke i stand til at gøre dette, da jeg havde andet arbejder (redigering, ‘ghostwriting’ eller oversættelse), som skulle være færdig til en deadline. Og jeg er altid, på et eller andet level, “arbejdende”, f.eks. tænker jeg på hvad jeg skriver, læser bøger og artikler relateret til det og leder efter idéer eller forbindelser mellem det og det som jeg gør i øjeblikket. 

Hvordan begyndte du at skrive? Drømte du om at blive en forfatter fra en tidlig alder eller havde du andre planer, da du voksede op?

Som barn læste jeg begejstret , men jeg planlagde ikke med med klarhed at blive forfatter indtil jeg var meget ældre. Drømmen i mange år var at blive den slags sanger, som går med en kjole med glitter og sidder på et piano. 

Hvad er din yndlingsting ved at være en forfatter? Og hvad kan du mindst lide ved det?

Jeg nyder at lære noget om verden, beskue dens vidundere og forsøge at kommunikere min bevidsthed på en levende genkendelig og alligevel ualmindelig måde. Jeg nyder ikke den eriosion af privatlivet, som følger udgivelsen af en bog, men i et vis omfang er det et ubehag, som kan blive formildet gennem træning af ens opmærksomhed her og nu. 

Har du nogensinde haft en seriøs skriveblokade og hvis ja, hvordan håndterede du det?

Nej.

Arbejder du på noget lige nu?

Ja.

Om at læse

Jeg læste et sted, at du var et meget bogligt barn da du voksede op og at du nogle gange ville vente på at biblioteket ville åbne, hvilket jeg er glad for at høre, da jeg selv er bibliotekar og inkarneret læser. Hvilken slags bøger lånte du på biblioteket?

Jeg var nysgerrig omkring bøger på alle niveauer og genrer, men dem som står ud i min hukommelse er klassiske eksempler på børnebøger: ‘Grisen der fik lov at leve’, ‘Pigebørn’, ‘En redefuld unger’, Nancy Drew og Hardy-drengene bøgerne og alt af Laura Ingalls Wilder, Beverly Cleary eller Roald Dahl. 

Hvilken forfatter ser du op til? Levende eller død, det er ligegyldigt.

Der er for mange at nævne.

Hvilken bog har været din yndlingsbog gennem årene?

Igen, jeg kan ikke kun vælge én. Det er delvist fordi at, ligesom med en flod, du kan ikke ‘krydse’ den samme bog to gange. 

Hvad læser du netop nu?

What’s Going On In There?: How the Brain and Mind Develop in the First Five Years of Life, by Lise Eliot (red. endnu ikke oversat til dansk).

Har du en tendens til at læse hardbacks, paperbacks eller e-bøger? Og hvorfor?

Jeg foretrækker hardbacks/paperbacks fremfor elektroniske bøger, fordi jeg ikke har en smartphone eller en tablet og jeg forbinder min bærbare med arbejde. Jeg finder at det at holde en fysisk bog er mere afslappende og får mig til at være mere “alene” med dens forfatter, hvilket selvfølgelig er en af de største fornøjelser ved læsning: intimiteten mærket mellem læser og forfatter.

Det var det for denne gang. Hvis i er lidt mere nysgerrige på bogen og Halliday, så kan jeg anbefale den her anmeldelse og den her podcast , men pas på, der kan være spoilers!

The Atlantic – Lisa Halliday Asymmetry review: A Mentorship Tale, With Surprises 

New York Times Podcast med Lisa Halliday

Og tusind tak til Politikens Forlag for at få interviewet i stand og til Lisa Halliday for at svare på mine spørgsmål 🙂

 

Leave a Reply