Ord fra en bibliofil

I starten af marts tikkede en besked ind på Instagram fra forlaget Klim, som spurgte, om jeg havde lyst til at deltage i et arrangement inde i Bogladen ved Søerne, når den amerikanske forfatter Michelle Richmond kom til Danmark i forbindelse med Krimimessen i Horsens. De sendte den fineste invitation til forfattersalon med bryllupskage og bobler, da Richmonds bog “Til døden os skiller” handler om et nygift ægtepar, som bliver en del af denne her eksklusive klub kaldet Pagten. Jeg nåede at begynde på bogen, der på engelsk har titlen “The Marriage Pact”, et par dage før arrangementet og det var med sommerfugle i maven, at jeg åbnede døren ind til Bogladen, som jeg faktisk ikke havde besøgt tidligere. En kæmpe fejl fra min side af, fandt jeg hurtigt ud af, for det er en virkelig skøn boghandel, hvor de f.eks. Nede ved børnebøgerne gør en hel del ud af at have bøgernes forsider vendt ud mod kunderne (jeg er vild med den slags inspiration, hvis nogen skulle være i tvivl).

Bryllupskagen var faktisk en kransekage og der var selvfølgelig figurer på toppen (som jeg desværre ikke fik taget billede af) og midt imellem alle børnebøgerne var en række stole sat op, så man rigtig kunne kigge rundt under interviewet. Efterhånden som tiden gik blev den lille flok af tilhørere lidt større og Richmond fik selskab af freelance journalisten Susanne Bjertrup, der også skulle interviewe hende på Krimimessen. Da det ikke var alle, der havde læst bogen, lagde Richmond ud med at forklare, hvad Pagten går ud på, nemlig en masse specifikke krav og regler, som om “Big Brother is watching” og ægteparret Alice og Jake bliver en del af denne, da de får en invitation fra en “random stranger”.

Rent fysisk får de en boks af en irsk musiker, som Alice har truffet på hendes arbejde og det er en træboks, som indeholder to bøger med titlen “The Manual” og kuglepenne, der har deres navne indgraveret. En kvinde ved navn Vivian kommer forbi og da de har hørt lidt mere om Pagten, underskriver de en kontrakt. “Don’t you want a happy marriage?” er Pagtens motto og de arrangerer blandt andet selskaber for deres medlemmer, hvilket Jake og Alice først undrer sig over, men beslutter sig for at “go along for the ride”, som Richmond sagde. Den hører ind under genren ægteskabs thrillere og selvom alt lyder så godt i starten, så er visse krav lidt svære at opfylde. Et lille twist, som er lidt sjovt, er at Jake hurtigt bliver ægteskabsrådgiver efter at han er blevet gift og det gav Richmond mulighed for at sætte en masse små facts ind om ægteskab såsom: Billigt bryllup vs dyrt bryllup – hvem har en tendens til at blive skilt først. Sidstnævnte faktisk, da der ofte er højere forventninger og Richmond brugte en del tid på at finde frem til disse.

Når hun som forfatter keder sig lidt med at skrive, så begynder hun at overspringshandle og finde ting, som måske kan blive vævet ind i hendes bog. Jake skulle faktisk ikke have været en ægteskabsrådgiver, men han blev en måde at formidle de her informationer til læserne. Hendes karakterer har absolut ingen anelse om hvad der skal til at ske og for Richmond blev det sådan lidt hendes par “against something bigger than themselves”. I starten skulle det være en mand, som jagtede hans kone, men sådan er det slet ikke blevet og hun fortalte, hvordan hun faktisk ikke altid vidste hvilken retning historien skulle få. En af de mest foruroligende elementer i Pagten er de her regler, som godt kan være temmelig langt ude. Man må f.eks. ikke tage på i vægt efter ens bryllup og hvis det sker, kan man deltage i et træningsprogram, som er op til en selv, men som de meget gerne ser, at man deltager i. Læg selv tryk på “meget gerne”.

Hvis der sker noget værre i forholdet, altså set fra Pagtens synspunkt, så er der et fængsel ude i ørkenen til det formål. “The idea came from privatised prisons”, som man faktisk kan købe i USA, og denne idé blev så mikset med hendes “long-standing fascination of cults”, hvor enhver kan komme til at blive medlem af en kult. Richmond besluttede sig for lege med tanken om hvad det er, der tiltrækker folk i de her kulter og det kunne hun ved at skabe Pagten. Hele den her Big Brother del var også interessant for hende at arbejde med (og creepy at læse FYI), da man ikke altid lige kan finde ud af om det er virkelighed eller facade, for det er ikke til at vide, hvornår Pagten kigger. Andre regler er at man altid skal tage telefonen, når ægtefællen ringer, man skal give en gave ud af det blå hver måned, som er “fairly doable and reasonable”, men man må heller ikke rejse uden sin ægtefælle og hvis man rejser sammen med ægtefælle og et andet par fra Pagten, så er man heller ikke helt sikker på, om man hygger sig eller om det hele drejer sig om spionage. Det er ikke helt let at være medlem af Pagten, kan i nok høre.

Pagtens grundlægger er Orla, en kvindelig advokat, som blev skilt og mistede sit job. Hun begyndte at skabe denne her manual og blev “obsessed with idea about the perfect marriage” og for Richmond var der ingen tvivl om at denne grundlægger skulle være kvinde. Richmond indrømmede, at Orla faktisk ville være den eneste karakter, som hun ville være ven med, men hun ville ikke selv skrive under på Pagtens kontrakt, hvis hun blev tilbudt det. Men hvis det nu var en irer som Finnegan i bogen (som var lidt som Leonard Cohen for hende), så ville det have være “harder to say no”, erklærede Richmond med et smil på læben. Bjertrup ville heller ikke have skrevet under og fortalte at hun er alt for skeptisk, når det gælder sådanne kontrakter.

Efter lidt snak om Krimimessen, hvor hun fortalte om de her værelser i fængslet, hvor man kan overnatte, fortalte hun om hvordan hun altid har vidst, at hun ville være forfatter. Hun havde dog aldrig regnet med, at hun ville blive oversat (det her er hendes første bog på dansk i øvrigt), men ægteskab er jo et “universal concept”, så det overraskede hende vist ikke, at det var denne her, der blev kendt verden over. Hun brugte omkring halvandet år på at skrive og samme mængde tid på at redigere den bagefter. Hun vidste nemlig ikke helt, hvordan hun skulle blive færdig med den og der var flere kladder til en ny roman imellemtiden. Lige nu arbejder hun på en bog, som beskæftiger sig med den her “testing culture” i skoler, og kigger på hvad der sker, når det bliver lidt for ekstremt.

Vi var flere bloggere blandt publikum den dag og Gitte fra Bookwormscloset.com spurgte Richmond om, hvorfor hun tror, at så mange folk bliver skilt i dag og fik svaret, at Richmond tror, at folk generelt ofte gifter sig med de forkerte personer. Utroskab og pengeproblemer kan ofte ødelægge et ægteskab og i dag er det blevet mere normalt at blive skilt end det var tilbage i 1950’erne og 1960’erne som et eksempel. “Something like divorce can seem impossible until your friend does it”, forklarede Richmond og nævnte, hvordan Al Gores døtre også blev skilt, efter at han selv blev skilt. Inden samtalen var færdig nåede vi at høre om hvordan nogle af bogens scener er ret voldsomme og hun var faktisk ret tilbageholdende i starten, da hun skulle skrive dem. Men hendes mand overbeviste hende om, at hun skulle “let her characters do their things” og også de frygtelige ting. Men hvad det helt præcist er der er så frygteligt, må du læse dig til.

Så blev det tid til at få snakket lidt med både bloggere, heriblandt Gitte, Sascha og Lotte, Richmond selv, som fik signeret nogle bøger og også Camilla fra Klim, som i øvrigt var dagens forlover. Dagens brud var Richmond og faktisk var gommen Palle Rosenkrantz prisen, som hun skulle modtage et par dage efter ovre på Krimimessen. Hvis i er lidt nysgerrige på bogen, så har jeg anmeldt den herovre. Tusind tak for invitationen til Forlaget Klim – det var et super interessant arrangement og det er bestemt ikke sidste gang, at jeg besøger Bogladen ved Søerne.