Ord fra en bibliofil

Cutter af Peter Solberg Dirksen, 2017. Anmeldereksemplar fra Egolibris og forfatteren. Antal stjerner: 5/5

Hvad skal man som familie gøre, når den mellemste datter kæmper med lavt selvværd og indre dæmoner og hvordan er det at være ung i 1980’erne?

Peter Solberg Dirksen tager i denne bog sine læsere med tilbage til 1980’erne, hvor vi møder Mila og Marty, der er tvunget til at bo sammen for en tid, da hendes forældre har sagt ja til at huse Marty som er udvekslingsstuderende. De to teenagere bliver efter nogen tid gode venner og de mødes især når mørket er faldet på og ser musikvideoer inde i tv-stuen, når de ikke kan sove. Gennem flashbacks hører læseren om hvad der er sket på Milas tidligere skole og hjemme hos Marty før han tog afsted. Mila kæmper med indre dæmoner og det er resultatet af flere ting. Hændelserne på hendes tidligere skole var bestemt ikke sunde for en pige som Mila; f.eks. da drengene vurderer pigernes udseende og hun var på grænsen til at dumpe:

”Du er ikke grim,” vurderede Erica, mens hun studerede Mila fra top til tå. ”Du er heller ikke smuk. Men du er pæn. Pænere end de fleste piger i klassen.”

Mila lyste op.

”Mener du det?”

”Du skal bare lære at klæde dig lidt mere som en kvinde og bruge sminke.”

Mila lagde sine gymnastiksko tilbage i tasken og stak i sine almindelige sko. Da hun trådte venstre fod helt ned i skoen, mærkede hun en stikkende smerte. Under foden sad syv tegnestifter som farvede pailletter på hendes hvide sok. De sad godt fast, og Mila græd, mens hun forsigtigt trak dem ud. Ingen af de andre piger sagde noget, ikke engang Erica, og ingen af dem gik i gang med at tjekke deres egne sko. De tog dem bare på og vendte sig om og gik, som om intet var hændt.”

Sidenhen er de flyttet og Mila har fået sig et par gode venner, her især Isa, som altid siger at hun er Milas beskytter og som er en af de typer, ingen tør sætte sig op imod. Med i slænget er også fyren Dominique, som Marty hurtigt lærer ikke er blandt byens bedste børn. Marty falder hurtigt til hos Milas familie og det er især lillesøsteren, som tager godt imod ham. Hun minder ham om hans egen søster, hvis død forårsagede et mere kompliceret liv for ham derhjemme og her hos Milas familie får han for alvor tid til at nyde det at være ung. De første fester, de første forelskelser og alt det andet, som følger med i sådan et teenage-liv. Men selvom han forsøger at hjælpe Mila, så er det som om, at han og familien ikke helt kan trænge igennem og Mila føler sig splittet mellem Isa og hendes familie. Men Isa har et uhyggeligt godt tag i Mila:

””Jeg er din beskytter, du har ikke noget at være bange for.” Isa lo. ”Du kan godt lægge an på den nye dreng i klassen, men ikke Dominique, der er en af os. Pjat. Løft nu røven, så jeg kan komme til.”

”Mila!” Det var hende farmor, der kaldte på hende. ”Du må ikke lade dem gøre dig fortræd.”

Men dæmonerne tog en heftig runddans i Milas hoved.

”Gør, som Isa siger,” råbte de. ”Du er bange og svag, siger du. Men det mener du jo ikke inderst inde. Det her er lige dig, du har fortjent det.” ”
Men vil Isa virkelig Mila noget godt og hvor meget skal der ske, før det hele går fuldstændig galt for Mila?

Det her er nok en af de mest hårde og mest uhyggelige bøger, som jeg har læst i år. Dette er Solberg Dirksens hidtil stærkeste bog og det var interessant at følge historien fra både Martys og Milas synspunkt ved en skiftende synsvinkel. Flere gange undervejs nåede jeg at se mig godt sur på Mila og det at hun ikke kunne se, hvor slemt det faktisk var at hænge ud med Isa og Dominique, men gennem hendes tanker gjorde Solberg Dirksen det tydeligt at der var andre dæmoner under overfladen, som styrede mere end de burde. Jeg kan slet ikke understrege hvor vigtigt det er for teenagere og teenageforældre at læse denne bog for der er så mange elementer i den som f.eks. mobning og selvmordstanker, som unge i dag også kæmper med og som desværre er universelle problemer.

Alt i alt en stærk historie om Mila og Marty, der kæmper for at komme af med hver deres dæmoner og som må lære, at venner ikke altid er gode venner, men at der også findes mennesker derude, der ikke altid vil én ens eget bedste.