Ord fra en bibliofil

De sidste par år har der været afholdt et arrangement for bogbloggere i forbindelse med Bogforum og i år var jeg så heldig, at der også tikkede en mail ind i min mailboks. Jeg takkede ja med det samme, for hvem vil ikke gerne møde Elsebeth Egholm, Sarah Engell og ikke mindst Mhairi McFarlane. Da jeg takkede ja til invitationen, virkede det som om, at Bogforum først var om lang tid og inden jeg vidste af det, begav jeg mig fra Frederikssund efter endt projektdag på biblioteket derude og indad mod byen. Faktisk tog s-toget mig forbi min barndomsby medens jeg nåede at læse en del mere af McFarlanes historie om Anna og James i “Fra og med dig”, hvilket var lidt pudsigt da de to hovedpersoner tidligere gik på samme skole og jeg tænkte selv på mine folkeskoleår. Efter et hurtigt skift over til en tog i retning mod lufthavnen, ankom jeg til Ørestad Station, hvor jeg stødte på Marie fra Læsehestens (som i øvrigt har skrevet et indlæg om aftenen lige her). Undervejs opdagede jeg i en mail, at Egholm desværre var blevet forhindret og istedet kom A.J. Kazinski, hvis nyeste bog “Miraklernes nat” netop er blevet udgivet.

Ingen af os havde været inde på Crowne Plaza Copenhagen Towers før og vi fik heldigvis tid til at gå lidt rundt inden arrangementet begyndte. Da jeg for nylig var inde i Diamanten for at høre Junot Díaz (som der meget snart kommer et indlæg om), mødte jeg Karina fra bloggen “Reading Raindrops” og hun ankom til Crowne Plaza ikke lang tid efter os sammen med en anden blogger. Marie og jeg fik gået lidt mere rundt og før vi vidste af det, var det tid til at få et glas i den ene hånd (min anden tog jeg billeder med) og begive os over imod sofaerne og lænestolene med snacks i midten. Vi var 8-10 bloggere på det tidspunkt, heriblandt Kathrine fra Bibliotekattensbøger og Julie fra The Jules Rules. Efterhånden var den eneste forfatter, der endnu ikke var kommet, McFarlane og vi gik stille og roligt igang med at høre hvad aftenens forfattere havde på hjerte.

“Miraklernes nat” af Kazinski var den første, som der blev sat i fokus og de fortalte desuden om deres forfatterskab. De er også mændene bag pseudonymet Anna Ekberg, som jeg skrev om tilbage i marts til et bogbloggerarrangement og de startede med at læse op fra den nye bog. Mændene hedder i øvrigt Jacob Weinreich og Anders Rønnow Klarlund, og det var sidstnævnte som havde fået sat sig “i læselampens skær” egentlig. Denne bog er den 5. i serien om Niels Bentzon og de beklagede, hvis de var lidt trætte, da de havde været ude og fejre udgivelsen dagen inden, hvor den udkom. De fortalte om de tilfældigheder, som havde fået dem i gang og hvordan de til en forlagsmiddag fik en aftale om et forskud samt at Stieg Larsson var død og pludselig hungrede læsere efter mere nordic noir eller som de formulerede det “eller bare et eller andet hvor nogle dør i Skandinavien”. En optræden i Aftenshowet, hvor værten anbefalede deres bog, satte for alvor gang i salget og i dag har de udgivet de 5 om Bentzon samt 2 som Ekberg.

Når de skriver bøger, skal der være noget udover “hvem der har begået forbrydelsen” og som research til den nnyeste bog rejste de både til Lourdes i Frankrig og Jerusalem, der begge er byer, som folk verden over tager til i håbet om at opleve et mirakel. Det var tydeligt at mærke at de nyder at researche til deres bøger og de fortalte hvordan de var kommet i gang med at skrive som Anna Ekberg og nævnte. at de nu ikke skulle have flere pseudonymer. For noget tid siden læste jeg en smule om deres nye projekt på Facebook og som altid når forfattere fortæller om deres nye bøger, så fortæller de også om deres nye projekter og dette makkerpar skal nu til at skrive sammen med Thomas Rydahl. Det bliver en krimiserie med H.C. Andersen som detektiv (hvilket jeg virkelig glæder mig til at læse) og det med at flere forfattere skriver sammen er noget, som vi kommer til at se mere fremover ifølge Klarlund.

Dernæst blev det tid til at høre om Sarah Engell og hendes nye bog “Valget”, som udkom for en måneds tid siden. Hun hev fat i det med at forfattere skriver sammen, som Kazinski var inde på og fortalte, at hun netop nu er ved at skrive en bog sammen med Sanne Munk Jensen, hvilket for hende er “overraskende nemt”. De sender tekster frem og tilbage og Engell fortalte hvordan at “når jeg modtager det fra hende, så er det allerede godt”: På en enkelt uge blev der skrevet 88 sider og de havde samme dag fået at vide, at de snart kan tage ned og skrive i Rifbjergs gamle sommerhus. Hun begyndte at fortælle om hvordan “Valget” blev skrevet og hvad den i store træk handler om. Særlig vigtigt for hende var det at give alle karaktererne nogle stærke stemmer og bogen er skrevet lidt ud fra en afmagtsfølelse som hun selv var meget berørt af. Hun har en karakter ved navn Lilas, som er en pige på 7 år, hvis perspektiv på historien har været “noget af det sværeste som forfatter”. Stjerner og himmellegemer er utrolig symbolsk i bogen og Engell åbnede sin bog og viste os hvordan der også er stjerner ved bogens kapitler, som hun var utrolig glad for.

Hun læste op fra bogen og begyndte at beskrive hvor grundig hendes research har været. Hun lavede faktisk et kort over Lilas flugtrute og arbejdede meget med længden af bogens afsnit. Engell nævnte desuden hvordan hun flere gange er blevet overhalet af tiden ift. love og især at det sted, som er nævnt i bogen, der hedder Tryghedszonen, nu ikke eksisterer længere. Hun læste endnu et afsnit op og beskrev hvordan det følelsesmæssigt havde været hårdt for hende og her især billederne af små børn, da hun også selv er mor. Som del af hendes research var hun ude og snakke med en masse mennesker, blandt andet hos Røde Kors og på Center Sandholm og hun sagde at det var et “virkelig stort arbejde, men det synes jeg var fedt”. Kathrine spurgte om hvordan hun i dag har det med politikere og om hun har mistet troen på dem og Engell erkendte, at det ikke er hos politikerne at hun har den største tiltro til en bedre verden. Overskrifterne i bogen er desuden ægte og kun lidt redigerede og i øvrigt danske. Det er overskrifter, som er kommet frem, når Engell har googlet “Krigen i Syrien” fra 2015 og til 2017. Derefter blev der snakket lidt om hendes andre bøger og hvordan hun ofte skriver om emner, der er tabubelagte såsom selvmord og selvskade.

Efter lidt til ganen og for mit vedkommende en hurtig snak med de søde folk fra HarperCollins Nordic DK angående næste dags interview med McFarlane, blev det tid til at sætte sig til rette igen og høre om McFarlanes forfatterskab. Hun blev interviewet af Alice Krogh Scott inde fra hendes forlag, som jeg tidligere har mødt i forbindelse med Julie Kagawas Danmarksbesøg sidste efterår og da vi var nogle stykker, som var i tvivl om hvordan man sagde Mhairi’s navn (jeg har været inde på YouTube for at finde ud af det faktisk), så forklarede hun at det lidt mere udtales som “Vaari”, som også i England er et “really rare name” og Mhair fortalte at “I wouldn’t know how to pronounce it if it wasn’t my name”. Hun fortalte om hvordan hun tilbage i 2005 havde kigget på en bog i en lufthavnsboghandel og sagt til sin bror: “I can do bette”, hvortil han svarede: “Prove it, write me a book”. Hvilket hun så begyndte på og hun sagde at de første 10.000 ord blev skrevet ganske hurtigt. I anledning af Bogforum havde HarperCollins Nordic fået lavet nogle fine poser og hun pegede på den, da den ene side kun har hendes fire bogforsider og hun sagde at “I can’t even believe it” medens hun pegede.

Hendes inspiration til “You had me at hello” (på dansk hedder den “I det øjeblik jeg var din”) kom blandt andet fra hendes egen studietid i Manchester, som hun var helt vild med og hvor hun selv havde en “longtime boyfriend”. En del inspiration får hun faktisk fra hendes veninder og venner, som efterhånden har lært, at når hun har et bestemt blik i øjet, så er det sikkert noget hun engang kan bruge i en bog. I øjeblikket har hun en bog mere på vej, som holder hende ganske travl med deadlines og som snart udkommer (jeg glæder mig nærmest som et lille barn glæder sig til juleaften). Når hun begynder på at skrive en ny bog, har hun en generel idé og har en tendens til at kigge på “what would happen if this happened to this person?”. Hvad hvis dette skete, hvad hvis der skete noget andet og så videre. Hendes små ledetråde undervejs skal give mening og for hende er det slutningen som definerer hvad der ellers skal ske i bogen, som er ganske anderledes end Stephen King, som engang havde udtalt at han ikke ved hvor bogen fører ham hen ifølge Mhairi. Hendes hovedkarakterer er også kvinder der er fyldt 30 og Scott fortalte at hun også kunne genkende sig selv og Mhairi forklarede at for hende er 30 “a really good decade to write about”. Inden snakken endte nåede vi at komme ind på hvordan hun ser de nye “Fifty shades of Grey i biografen” (med en veninde og noget alkohol), om stærke kvinder i bøger og film og hvordan det er vigtigt for hende i hendes bøger, at kvinderne har andre ting at arbejde med end blot at jagte “the perfect guy” og at det er det, som skal være i fokus. 

Til sidst blev der tid til lidt flere snacks, lidt flere signeringer og jeg fik snakket lidt med de andre bloggere og Mhairi, da hun signerede min bog. Et par uger inden var jeg blevet spurgt ad om jeg havde lyst til at interviewe hende den efterfølgende dag, hvilket jeg takkede ja til og det interview inde på Glyptoteket kommer der ganske snart et indlæg om. Hun signerede desuden en bog til en konkurrence, så hold skarpt øje med bloggen den kommende tid 🙂

Til allersidst vil jeg sige tusind tak til både Politikens Forlag, Carlsen Puls, Harper Collins Nordic DK, Atlas Magasin (som lå i tasken) og ikke mindst til Bogforum – det var en helt fantastisk goodiebag som vi fik og tusind tak for invitationen til dette fantastisk hyggelige arrangement. Jeg ser allerede nu frem til at se hvad næste års program kommer til at byde på.