Heksene af Roald Dahl & John Kenn Mortensen

Heksene af Roald Dahl & John Kenn Mortensen, 2017. Anmeldereksemplar fra Høst & Søn. Opr. udgivet som The Witches i 1983 med illustrationer af Quentin Blake. Antal stjerner: 5/5

Hvordan kan man genkende en heks og hvor meget hader hekse egentlig børn?

Se, det er blot nogle af de spørgsmål om hekse, som man får svar på i denne bog af Roald Dahl, som her i 2017 er blevet genudgivet med nye illustrationer af John Kenn Mortensen. Vores hovedperson er en engelsk dreng på 7 år, hvis navn vi aldrig lærer, men hvis skæbne er at han er havnet hos sin mormor efter hans forældre er omkommet i en bilulykke. Hans mormor er norsk og hendes viden om hekse og hvordan disse genkendes er ganske enorm, hvilket er heldigt for vores hovedperson, da han støder på dem flere gange i livet. Efter nogen tid kommer en mand og læser forældrenes testamente op, hvori der står, at mormor er nødt til at tage til England, hvor drengen er vokset op inden forældrenes ulykke. En dag er han oppe i hans træhus og en fremmed dame råber op nede for trætophuset:

”Jeg lagde mærke til, at hun havde en lille sort hat på, og at hun havde sorte handsker på hænderne, og at handskerne gik næsten helt op til albuerne.

Handsker! Hun har handsker på!

Jeg frøs til is.

”Jeg har en gave til dig,” sagde hun og blev ved med at stirre på mig, blev ved med at smile, blev ved at vise sine tænder og gummer.

Jeg svarede ikke.

”Kom ned fra det træ, min lille dreng,” sagde hun, ”og så skal jeg give dig den mest spændende gave, du nogen sinde har fået.” Hendes stemme havde en mærkelig raspende klang. Den havde en slags metallisk lyd, som om hendes strube var fuld af tegnestifter.”

Det med handsker er nemlig en af de kendetegn, som mormor har fortalt ham om. Deres hovedbunde ser også helt frygtelige ud, så de render også rundt med parykker og deres leder kaldes for Overheksen. Efter en tid i England beslutter mormor sig for at de skal ud og rejse, men da hun rammes af sygdom, er det for drøj en rejse at tage til hendes elskede Norge og i stedet begiver de to sig ned Englands sydkyst, blandt andet også fordi at lægen mener, at havluft er så godt for hende. Da de kommer derned, opdager vores hovedperson, at der er et møde for KSFGB, som står for ”Det kongelige selskab til forebyggelse af grusomhed mod børn”. Men der er noget lusket ved det og han sniger sig ind før et møde, hvor mere end én kvinde har lange handsker på og en paryk. Pludselig går døren op:

”Det første, jeg lagde mærke til ved hende, var hendes størrelse. Hun var lille bitte, sandsynligvis ikke mere end halvanden meter høj. Hun så ret ung ud, jeg gættede på omkring de femogtyve, og hun var meget køn. Hun havde en temmelig raffineret lang, sort kjole på, som gik helt ned til gulvet, og hun bar lange, sorte handsker, der nåede hende op til albuerne. I modsætning til de andre havde hun ikke hat på.

Jeg syntes slet ikke, at hun lignede en heks, men det var umuligt, at hun ikke var en heks, for hvad i alverden foretog hun sig ellers oppe på den tribune? Og hvorfor i himlens navn sad alle heksene og kiggede på hende med en blanding af tilbedelse, æresfrygt og rædsel?

Meget langsomt førte den unge dame på tribunen sine hænder op til ansigtet. Jeg så hendes behandskede hænder hægte noget af bag ører, og så… så tog hun fat i kinderne og tog hele ansigtet af! Hun stod med hele det kønne ansigt i hænderne!

Det var en maske! ”

Men hvorfor samles alle de her hekse på et hotel på Englands sydkyst og kan det være farligt at være et barn i nærheden af sådan en flok?

I løbet af de sidste par år er jeg blevet virkelig stor fan af hvordan Dahl brygger historier for børn sammen og dette er bog nr. 2 i år, som jeg læser med Kenn Mortensens illustrationer. Den blev første gang udgivet i 1983 og ligesom så mange af Dahls historier, har den et eller andet tidsløst over dem, som jeg er helt vild med. Kenn Mortensens tegninger er noget mere dystre end Blakes originalillustrationer og det giver en helt anden læseoplevelse, som både kan henvende sig til 7+ år, som anbefalet på bogens bagside, men også til de noget ældre børn, da illustrationerne gør at bogen ikke er så barnlig som tidligere på en eller anden måde.

Alt i alt en fantastisk flot genudgivelse af Dahls ord om en dreng i England, der må lære hvordan man bedst narrer hekse, så man selv kan komme helskindet igennem en tur til Englands sydkyst og med illustrationer af Kenn Mortensen, som er fuldstændig ”on point”  med Dahls ord.

Leave a Reply