Ord fra en bibliofil

Karen Blixen – en kanonforfatter af Thorkild Borup-Jensen, 2009. Dansklærerforeningens Forlag. Antal stjerner: 4/5

Hvordan blev Karen Blixen til den verdenskvinde, som hun var og hvorfra fik hun inspirationen fra til bøgerne i hendes forfatterskab?

Karen Blixen, som levede fra 1885 til 1962, var som forfatter en helt utrolig fortællerske og i denne bog, som er en del af række bøger om danske kanonforfattere, viser Borup-Jensen sider af hende, som de fleste læsere højest sandsynligt ikke kender til. Denne bog, som nok bedst kan beskrives som en litteraturnørdet biografi, som mest henvender sig til forløb i folkeskolen og gymnasiet. Den er opdelt i fire dele; et om hendes liv på Rungstedlund, et om hendes tid i Afrika, et om hendes fortællekunst og et om den internationale karriere. I begyndelsen af afsnittet om Afrika skrives der om hendes forhold til ”Den afrikanske farm”:

”Der gik flere år, inden Karen Blixen kunne bearbejde og skrive om sin tid i Afrika. Oplevelserne i det fremmede var så stærke og overvældende, at hun først måtte have dem på afstand. ”Et mindesmærke om den lykkeligste tid i mit liv” kaldte hun i et interview Den afrikanske farm, 1937. Den er et tilbageblik på hendes liv som farmer i Kenya – dengang Britisk Østafrika – uden for Nairobi i årene 1914-31. Lykkefølelsen mærkes på den opstemte tone i bogens første del. Af dem er der i alt fem. ”

Et andet kapitel i bogen handler om hvordan Blixen vendte hjem til Danmark og begyndte at skrive for alvor. Hun arbejdede faktisk på bogen ”Syv fantastiske fortællinger” i Afrika, som blev udgivet et par år efter hun kom hjem. Men den første udgave var ikke på dansk og ikke under hendes rigtige navn, men pseudonymet Isak Dinesen. Den rolle, som hun havde som fortæller, indtog hun allerede inden hun blev publiceret og det er ganske interessant, at de første ”Syv fantastiske fortællinger” blandt andet var inspireret af de gamle gotiske romaner. Borup-Jensen skriver blandt andet:

”Hun vil genoptage og bygge videre på den improviserede mundtlige fortælling, der har en lang tradition bag sig og går forud for skriftkulturen. ”Den, som ikke kan føre regnskab over 3.000 år, lever kun fra hånden og i munden”, udtaler hun og fastslår siden: ”Fortælleren er så gammel som selve menneskeheden. ”

Men hvilke andre fortælletraditioner var hun ellers inspireret af og hvordan gik det til at hun blev så international en forfatters, som hun gjorde?

Borup-Jensen har med denne bog om Blixen formået at formidle hendes liv igennem billeder og tekst på en sådan måde, at man ville ønske, at bogen var længere end den var. Der er mange detaljer på de cirka 70 sider, som jeg aldrig før er stødt på og billeder, der virkelig forstærker det skrevne om den fantastiske fortæller. Der er 13 mere i denne serie om kanonforfattere og den har givet mig stor lyst til virkelig at dykke ned i både biografierne om Blixen og især de værker, som hun skrev om sin tid i Afrika.

Alt i alt en velskrevet bog fuld af detaljer om en af Danmarks største fortællere, som jeg varmt kan anbefale både til litteraturnørder og til dansklærere som del af enten folkeskole- eller gymnasieforløb.