Ord fra en bibliofil

Flosset af Cecelia Ahern, 2017. Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag. Opr. udgivet som Flawed i 2016. Oversat af Marie Kopp. Antal stjerner: 5/5

Hvad vil det sige at være et Flosset menneske og hvor galt kan det gå for den unge pige Celestine North, som vil hjælpe en Flosset og som i øvrigt er kæreste med den mest magtfulde dommer i landets søn?

Celestine har alt hvad hun har brug for i sit liv, da vi læsere møder hende første gang. Hun har en helt fantastisk kæreste ved navn Art, hendes far har et fast job og hun klarer sig godt i skolen. Men det er ikke alle omkring hende, der har det ligeså godt. Og Celestines hjerte kommer for alvor på prøve, da flere og flere Flossede ryger i retten for deres handlinger, selvom de har gjort det, som de selv mente var bedst:

“De Flossede er almindelige borgere, som har begået moralske eller etiske fejl.

Jeg har aldrig været i retten, men den er åben for offentligheden, og retssagerne bliver sendt direkte i fjernsynet. Det er en fair rettergang, for ud over at der er tilskuere til processen, bliver venner og familie indkaldt for at vidne om den anklagedes karakter. På Domsdagen beslutter dommerne, om den anklagede er Flosset. Hvis det er tilfældet, bliver deres fejl bekendtgjort, og deres hus bliver brændemærket med F-mærket på et af de fem steder. Brændemærkets placering afhænger af den fejl, de er fundet skyldige i.

I tindingen for dårlige beslutninger.

På tungen for at lyve.

På højre håndflade for at have stjålet fra samfundet.

På brystet, lige over hjertet, for manglende loyalitet over for Lavet.

På højre fodsål, hvis de har overtrådt samfundets normer. “

Det er både kendte og ukendte mennesker, der kommer for retten, hvor Arts far, dommer Crevan, arbejder. Der er også særlige regler for de Flossede, som at de f.eks. har specielle pladser i bussen og folk ser ingen grund til at behandle dem pænt, da de virkelig er samfundets udstødte. Celestine ser en dag en Flosset gammel mand i en bus, der har helbredsproblemer og selvom hun godt ved, at hun egentlig ikke må hjælpe en Flosset, får hun ondt af ham og handler derefter. Men alt går ikke som forventet og pludselig er det Celestine, som må stå for retten. Efter en del tumult bliver hun erklæret for skyldig, og får flere brændemærker end nogen anden tidligere dømt. Hun får lov at komme hjem igen, da brændemærkerne helst skal hele så meget som muligt inden hun vender tilbage til sin skole. Hvis hun skal have besøgende, må der oftest en plan til, da hendes sag, som er ganske spektakulær, er utrolig populær i pressen og journalister hober sig op foran deres hus. Men hendes forældre er smarte og da hendes mor har fortalt om hvordan hun alligevel kan få besøg, er der især én person, som hun vil se:

“”Så hvis der er nogen, du har lyst til at se…”

“Art,” siger jeg bare. Måske det første ord, jeg har sagt i flere dage. Det ville have været romantisk, hvis det ikke havde været for omstændighederne.

Hun ser ned på sine hænder, som om hun er bange for at svare. Jeg havde troet, at han ville have besøgt mig noget før. Jeg har ventet. Lyttet. Hver gang jeg hører dørklokken, håber jeg, at det er ham, men det er det ikke, det har det aldrig været.

“Ingen ved, hvor han er, “ siger mor til sidst. “Efter din dom tog han hjem og pakkede sin taske og rejste.”

“Crevan ved det garanteret,” siger jeg omtåget, min tunge er stadig tung i munden. Jeg er tør i halsen, og ordene har svært ved at komme ud. Min tunge føles enorm i min mund. Det er det, der har været det sværeste sår at behandle, fordi det danner blister og sårskorper.

“Nej. Han er ved at blive skør efter at lede efter ham.”

Jeg smiler. Godt.”

Men hvad er det, som Celestines handling har skabt røre i og vil hun nogensinde få Art at se igen?

Ahern, som bedst er kendt for romanen “PS I love you”, har med denne dystopiske roman skabt et helt fantastisk univers, som mest af alt minder mig om “The Hunger Games”. Dommer Crevan er ihvertfald ligeså psykopatisk som Snow var det i førnævnte bogserie og også Celestine har karaktertræk, som kan minde om Katniss Everdeen. Det er bestemt ikke en bog for sarte sjæle og allerede da jeg havde vendt sidste side, overvejede jeg at købe fortsættelsen på engelsk med det samme, men den næste kommer allerede på dansk til foråret. Hvordan kampen for retfærdighed ender har jeg ingen anelse om, da den her virkelig formåede at twiste så meget undervejs, at jeg aldrig rigtig vidste, hvad Celestine ville komme ud for, hvilket jeg var helt vild med. Alt i alt en helt utrolig dystopisk roman om Celestine, der  gradvist må kæmpe retfærdighedens kamp, en kamp, som hun aldrig var beredt på og en kamp, hvor hun aldrig ved, hvem hun kan stole på.