Ord fra en bibliofil

Underet af Emma Donoghue, 2017. Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag. Opr. udgivet som The Wonder i 2016. Antal stjerner: 5/5

Kan det virkelig passe at en pige kan leve flere måneder uden mad og kan tro virkelig flytte bjerge?

Emma Donoghue, som er bedst kendt for bestselleren ”Room”, tager sin læser langt ud på landet i Irland, hvor sygeplejersken Lib skal være med til at overvåge en ganske speciel pige ved navn Anna O’Donnell i 14 dage. Det specielle ved pigen er, at hun nægter at indtage mad og alligevel har hun overlevet i flere måneder, da Lib ankommer i august 1859. Folk kommer på besøg fra nær og fjern for at se det såkaldte levende under og særligt forældrene er overbeviste om at det er Guds mirakel, som har fundet sted i deres hus:

””Hun behøver det ikke,” sagde Rosaleen O’Donnell og smilede, så man kunne se de manglende tænder.

”Mener De mad?” spurgte nonnen, så det dårligt kunne høres.

”Ikke den mindste smule. Hun er et levende under.”

Det måtte være en omhyggeligt indstuderet forestilling, tænkte Lib. Bortset fra at kvindens øjne udstrålede en bemærkelsesværdig overbevisning. ”Og De påstår, at Deres datter har været ved godt helbred de sidste fire måneder?”

Rosaleen O’Donnell rettede sig op og glippede med de tynde vipper. ”De finder ingen falske påstande, ingen svindel i dette hus, mrs. Wright. Det er et beskedens hjem, og det samme var stalden.” ”

Lib, hvis overvågningskollega er en nonne, bor i landsbyens værtshus, hvor hun en dag støder på den unge journalist William Byrne, som er meget insisterende når det gælder oplysninger om Anna og hendes tilstand. Lib, som tidligere har arbejdet sammen med selveste Florence Nightingale, nedskriver hver dag hendes iagttagelser og efterhånden som tiden går, erfarer Lib, at alt ikke er helt som det skal være. Anna og hendes forældre mistede hendes bror året før og af umiddelbare uransagelige årsager mener Anna, at hendes bønner kan hjælpe ham op til himlen. En dag, hvor Lib har været ude og gå med Anna, bemærker hun billederne på kaminhylden i det lille hus:

”På kaminhylden få centimeter fra Libs ansigt stod det nye fotografi ved siden af det gamle af hele familien. Den lille pige så stort set ens ud på dem begge to: de samme pænt samlede ben og det samme udtryk, som om hun ikke helt var af denne verden. Som om tiden stod stille for Anna; som om hun var konserveret bag glas.

Men den mest underlige var broderen, slog det hende nu. Pats ganske unge ansigt mindede om søsterens mere blide, bortset fra at han havde skilningen i højre side, fordi han var en dreng. Men hans øjne; der var noget galt med den måde, de strålede på. læberne var mørke, som om de var sminket røde. Han lænede sig ind mod sin urokkelige mor som et meget yngre barn eller som en fordrukken spradebasse. Hvordan var det, den linje i Salmernes Bog lød? De fremmede børn vansmægter.”

Men er det virkelig muligt for en pige at leve så længe uden mad og hvad har Annas bror gjort, siden Anna beder så ihærdigt for ham hver eneste dag?

For mig er der 3 typer af bøger: dem som slet ikke fanger, som er en kamp at komme videre med, dem som fanger og som man glædeligt tager op for at læse og så er der dem, som er helt umulige at lægge fra sig og som holder en interesseret indtil allersidste side. Denne bog er blandt de sidstnævnte og det er en af dem, hvor man tror, at man ved hvad den ender med, men alligevel formår Donoghue at twiste handlingen i en sådan grad, at slutningen virkelig kom bag på mig. Lib, som er vores fortæller gennem hele bogen, støder på udfordringer i det lille samfund, som hun ikke havde regnet med da hun forlod England og Donoghue er særlig dygtig til at beskrive irernes måde at leve på samt deres forhold til England og især englændere. Måden, hvorpå Donoghue blander både religion, familieskæbner og det historiske element, fungerer helt perfekt i denne roman og på samme tid er Anna en form for mysterium, der skal løses inden det er for sent.

Alt i alt en virkelig velskrevet roman, som holder læseren fanget i sit fiktionelle rum fra allerførste side og som har stærke karakterer, der ikke altid er helt så uskyldige, som de udgiver sig for at være.