Ord fra en bibliofil

Cykose af Birgitte Lorentzen, 2011. Gyldendal. Anmeldereksemplar fra Bookbooks.dk. Antal stjerner: 4/5

Er der mere mellem himmel og jord end vi lige tror og er det muligt at hjælpe en afdød over i lyset?

Birgitte Lorentzen har med “Cykose” skrevet en interessant ungdomsroman med Lulu og Mads i hovedrollerne. Lulu er vores fortæller gennem hele historien og det er hende, som har et problem med genfærd. Hun får besøg af en hver nat, men genfærdet siger ingenting, eller, i hvert fald kan Lulu ikke høre hende, og en dag finder hun ud af, at det ikke kun er hjemme på hendes værelse, at genfærdet befinder sig:

“Han rømmer sig, så smiler han nervøst og siger:
‘Jeg tænkte bare, hvad hedder hun, hende den lille pige der?’
Hen er eddermame mærkelig.
‘Mener du Stella?’
Han ryster på hovedet.
‘Nej, hende den lille der, ” siger han og peger på en usynlig plet til højre for mig.’”

Dette skræmmer Lulu og hun går helt i panik. Drengen, som har henvendt sig, er kendt på skolen som Psyko-Mads, da han kan snakke med genfærd og har været indlagt på den lukkede engang. Han går i C-klassen med specialelever, og denne bliver kaldt for cykose-klassen. Han ved dog, hvad han snakker om, men da han er bange for at havne på den lukkede igen, søger de hjælp hos hans såkaldte parapsykologiske mentor, der er en ældre dame ved navn Ruth. Denne mentor gør det klart for Mads, at det er hans opgave at hjælpe genfærdet over til lyset og sammen går de på biblioteket for at finde flere informationer. Det viser sig, at den lejlighed, som Lulu bor i sammen med sine forældre, lillesøster og fugl, er placeret ovenpå hvad der engang var den franske skole, hvor mange skoleelever døde under et bombardement i marts 1945. Men hvem er genfærdet egentlig og er der nogle af de voksne, som vil tro på, at der eksisterer genfærd?

Lorentzen har her skrevet en rigtig spændende ungdomsbog, som virkelig var en pageturner. Hun har virkelig levet sig ind i hvordan de unge snakker i dag og hun er god til især at beskrive familiesituationen hos Lulu, som føler sig lidt udenfor, når faren og lillesøsteren kun kan snakke om sport. Lulu er mere en bognørd og nyder at skrive små citater ned i stedet for at diskutere Cooper-test. Lorentzen er god til at hive fat i problemer, der kan opstå, mellem børn og forældre og her især teenagere, som føler sig lidt misforståede. Jeg har bestemt planer om at læse de næste i serien og disse er allerede udgivet inde på Gyldendal.

Alt i alt en interessant ungdomsroman som nok mest er for teenagepiger (eller voksne, som læser YA), da den også handler lidt om teenagelivet set fra Lulu’s perspektiv.