Ord fra en bibliofil

Americanah af Chimamanda Ngozi Adichie, 2014. Anmeldereksemplar fra Gyldendal. Opr. udgivet på engelsk i 2013. Antal stjerner: 5/5

Kan man falde til i et fremmed land og hvad kan der ske når man igen møder sin ungdomskæreste, som man aldrig rigtig fik sagt farvel til?

Adichie har fået mig til at tænke over det at være menneske og især hvordan vi defineres ud fra hvem vi tilbringer tid med og i hvilken kultur vi befinder os. ”Americanah” er en tænksom bog og handler om Ifemelu, der er flyttet til USA samt hendes ungdomskæreste Obinzi, der ikke nåede hele vejen til USA, men i stedet opholder sig i London i en del af sine ungdomsår. Disse to hovedpersoner stammer fra Nigeria, hvor de mødes gennem venner i deres teenageår.

Obinze, hvis mor er universitetsuddannet, er vokset op i et intellektuelt miljø og han drages især af de amerikanske romaner, og dette er en klar modsætning til den religiøst prægede opvækst, som Ifemelu har haft. Hendes mor gik meget op i at tro på det rette og leve som resten af hendes omgangskreds.

Ved hjælp af kontakter er Ifemelu heldig at komme til USA og hun har det ikke nemt sin første tid. Efterhånden finder hun et sted, hvor hun kan udfolde sine tanker og meninger og dette er ved at skrive en blog. Men livet i USA er ikke som ventet og en dag beslutter hun sig for at vende hjem. Obinze, som havde problemfyldte år i London, hvor han havde besvær med at finde arbejde, er også at finde i Nigeria, hvor han nu er gift, far og en succesrig ejendomshandler. De mødes igen, men kan følelserne opstå på ny og hvad skete der med Ifemelu i USA siden Obinze pludselig ikke kunne få fat på hende i flere år?

Det har været svært at skrive en anmeldelse af denne fantastiske bog, som har så meget handling i sig på alligevel kun lidt over 500 sider. Miljøet er beskrevet helt utroligt og det er især beskrivelserne af forholdet mellem afrikanere og afro-amerikanere, som betog mig i denne læsning.

Som vesterlænding er det ikke typisk at tænke over hvordan afrikanere bliver behandlet i vestlige lande og hvordan de selv betragter deres nye kultur. Dette er Adichie virkelig god til at beskrive og det er som om man selv er både Ifemelu og Obinze for en stund. Hendes karakterer er troværdige og man lærer dem så godt at kende gennem denne bog, at man skulle tro, at man havde læst en hel bogserie eller mødt dem i virkeligheden.

Alt i alt en virkelig fantastisk bog og jeg har sjældent haft måttet stoppe min læsning nogle dage for at tænke over hvad hun egentlig havde fortalt og jeg har allerede nu anbefalet dette værk til utallige personer.

Læs den – du vil ikke fortryde det!