Ord fra en bibliofil

The Sheep-Pig af Dick King-Smith, 1995. Puffin Books. Antal stjerner: 4/5

Kan en gris blive en fårehund, hvis den får den rette træning og hvordan kan et dyr og et menneske forstå hinanden uden brug af ord?

Det er ikke mange år siden, at jeg opdagede, at børnefilmen ”Babe- den kække gris” var baseret på denne bog af Dick King-Smith og da det var en af de film, som jeg så flest gange som barn, købte jeg bogen med det samme, da jeg for nylig stod med den i hånden for første gang. King-Smith tager sine læsere med ud på landet i England, hvor landmand Hogget bor på en får sammen med sin kone og deres mange dyr. Det var egentlig ikke meningen, at Hogget ville have en gris, men noget helt særligt sker første gang han ser Babe på et marked:

”By the pen sat the Vicar, notebook in hand, a cardboard box on the table in front of him. On the hurdles hung a notice- ‘Guess my weight. Ten pence a go.’ Inside was a little pig.

As Farmer Hogget watched, a man leaned over and picked it out of the pen. He hefted it in both hands, frowning and pursing his lips in a considering way, while all the time the piglet struggled madly and yelled blue murder. The moment it was put down, it quietened. Its eyes, bright intelligent eyes, met the farmer’s. They regarded one another. “

Da Hogget vinder grisen, begynder hans kone straks at planlægge al den julemad, som man kan lave ud af den. Hunden Fly tager sig dog hurtigt af Babe, og sammen med hendes unger lærer han meget om det at være fårehund. Da et af fårene må være på gården grundet sygdom, taler Babe ofte med Ma, som fåret hedder. Der er dog en helt særlig forskel i hvordan Fly og Babe taler til fårene, hvilket kan ses i denne situation, hvor Babe viser hvad han kan:

”He cleared his throat. ”If I might ask a great favour of you,” he said hurriedly, “could you all please be kind enough to walk down to that gate where the farmer is standing, and to go through it? Take your time, please, there’s absolutely no rush.”

Babe er nemlig en meget høflig gris, men vil fremmede får lystre ham, hvis det bliver nødvendigt?

King-Smith kan ligesom Roald Dahl noget helt specielt med fortællinger for børn (og barnlige voksne), og illustrationerne, som Mary Rayner står bag i denne udgave, passer utrolig godt til historien. Handlingsmæssigt var den ikke helt som filmen, men det rørte mig bestemt ikke, da King-Smith fortæller den simple historie rigtig godt. Den var ikke nær så voldsom som filmen var til tider og der var færre karakterer med. Babe kan man ikke andet end at elske og det samme gælder Fly, som tager grisen til sig og lærer den alt det, som den har brug for. Alt i alt en sød historie for børn, hvis pointer de voksne også kan lære noget af og som bringer enhver fan af filmen ned af ”memory lane”.