Homesick DIY af Camilla Marie H. Jespersen, Tatiana Nyborg Christensen og Mette Pedersen
Homesick DIY af Camilla Marie H. Jespersen, Tatiana Nyborg Christensen og Mette Pedersen, 2016. Politikens Forlag. Antal stjerner: 4/5
Hvordan samler man egentlig et bord lavet ud af vandrør og en plade og hvordan kan man simpelt lavede den skønneste gaveindpakning?
Dette er nogle af de få projekter, hvor kvinderne bag den danske blog Homesick guider dig frem ved hjælp af udførlige beskrivelser. Jeg har længe fulgt deres blog og klappede i mine små hænder, da jeg opdagede, at de ville få projekterne udgivet. Og sikke en bog! Jeg har allerede nu nedskrevet mere end 20 ting, som jeg vil lave ganske snart.
Nogle af deres projekter er lidt mere omfattende værktøjsmæssigt, men de fleste kræver blot det værktøj, som de fleste danskere nok allerede har hjemme: et par skruetrækkere, saks, pensel og lineal. Bogen er især for dem, som elsker den skandinaviske minimalistiske indretning og jeg var glad for som studerende at se hvor prisvenlige deres projekter var.
Bogens layout er virkelig overskueligt og jeg er stor fan af deres billeder af tutorials, som flere DIY-bøger kunne lære noget af. I alt en virkelig inspirerende bog, hvis projekter er overskuelige og smukke på samme tid.
Leave a Reply