Ord fra en bibliofil

Grumme Historier af Mathilde Walter Clark, 2011. Samleren. Antal stjerner: 4/5

Kan man miste legemsdele ved at spise et udsøgt måltid og hvad er en homunculus?

Clark har her forfattet 14 betagende noveller, som på en eller anden måde alle beskriver noget mystisk og grusomt. Vi starter ud med historien om den stakkels madanmelder, eller, som han kalder sig selv, ”smagskunstner”. Han har altid forsøgt at finde de udsøgte måltider og vi møder ham første gang, da han netop har mistet første tå:

”Det første, der faldt af, var lilletåen. Det skete oven på et måltid af helt eventyrlige dimensioner. Héctor Troque havde åbnet en ny restaurant i Tivoli. Avisen havde sendt mig ind for det, de med deres sværtede fingre og brutale avissprog kalder ‘at anmelde den’, hvilket dækker over dét, der er min kunst: at smage, og egentlig burde man ikke kalde mig madanmelder, men en smagskunstner.”

Efterhånden som tiden går hører vi om de måltider, som forårsager at han mister legemsdele og han er nødsaget til for en tid at spise dårlig mad, da han vil gemme sine allersidste legemsdele til det sidste store måltid. Men hvor langt ude når han inden dette sker?

En anden historie handler om udvekslingsstuderende, som ankommer til Edinburgh universitet for at studere matematik. Hans navn er Bi Feiyu og til trods for hans utrolige matematikkundskaber er det svært for ham at lære engelsk og han må lære det ved at bruge en lille oversættelsesmaskine. Han har svært ved at falde til i den skotske by og går tit ture i en lille park. Højdepunktet ved hans besøg bliver, da en professor holder fest hvor alle er inviteret:

”Der blev serveret varm punch, og Bi Feiyu deltor i flere vældig interessante samtaler, blandt andet med nogle filosofistuderende og husets au pair-pige, der dukkede op med det ene mere pragtfulde fad efter det andet til den åbne buffet. De talte om maden og musikken, de talte om Kina og England. Det var en vidunderlig aften.”

Bi Feiyu vil også holde sådan en fest og han begynder at planlægge en lignende, som skal holdes på hans kollegie. Han inviterer alle dem han kender, men han ved ikke helt, hvor han skal få maden fra. Han får dog en idé som resulterer i en brat afslutning på hans ophold i det skotske.

I ”Homunculusen” møder vi en homunculus, som vores fortæller har fundet på et marked i Marrakesh. Fortælleren er egentlig taget på marked for at købe noget mod en hoste, men i forhold til resten af boderne på markedet, så forsøger en mand ikke at sælge noget. Så vores fortæller bliver nysgerrig og dette er hvad han får lov at se i en kurv:

”Først efter nogle minutter gik det op for mig, hvad det var, jeg så: I flasken fandtes en levende homunculus, et ganske lille menneske, der fuldt oprejst ikke målte mere end tolv centimeter.”

Virkningen ved at eje denne homunculus giver vores fortæller succes og han bliver mere og mere kendt som skribent. Han får også mere held med damerne end tidligere og alt kører bare på skinner. Men en lille homunculus vil også ud en dag – en flaske kan nemlig være trang at bo i. Men hvad kan der ske, når man lukker homunculusen ud for første gang nogensinde?

Clark har virkelig formået at skabe nogle grumme historier med denne novellesamling. Hendes sprog er ganske simpelt og hun har virkelig ordet i sin magt. Hver og en af disse historier er forskellige og man kan næsten ikke lukke bogen i, når den først er åbnet. Det er det første, som jeg har læst af Clark, men det bliver bestemt ikke det sidste.

Alt i alt en rigtig god novellesamling, som spiller på de overnaturlige elementer som det uhyggelige. Den kan desuden fungere godt som intro til de mere gotiske romaner.