Biblioteksmysteriet af Martin Widmark og Helena Willis

Biblioteksmysteriet af Martin Widmark og Helena Willis, 2013. Forlaget Carlsen. Opr. udgivet med samme titel på svensk i 2007. Antal stjerner: 4/5

Er nogle bøger mon mere værdifulde end andre og hvordan stopper man en snedig tyv på et bibliotek?

Det er to meget ledende spørgsmål, ja, men for Lasse og Maja, der er børnedetektiver i Vester-vomstrup, er de i denne bog virkelig vigtige spørgsmål, der kræver svar. Widmark og Willis har denne gang skrevet en bog i deres detektivbureau-serie, hvor handlingen for det meste finder sted på byens bibliotek. Vi møder første gang vores to detektiver, da de befinder sig ovenpå den lokale guldsmed, hvor man kan se over til biblioteket på 3.sal. En bog er nemlig forsvundet på biblioteket og det er ikke hvilken som helst bog. Det er en værdifuld en af slagsen og den lokale og ikke altid kvikke politimester har svært ved at opklare sagen:

“”Hvad sker der her?”, spørger han.
Bibliotekaren ser først forvirret på ham. Så genkender hun byens politimester og hulker: “Der er nogen der har stjålet Alverdens sommerfugle!”
“Hvad er det for noget sludder, menneske?” spørger politimesteren. “Det kan da ikke lade sig gøre! Man kan ikke stjæle alle verdens sommerfugle…?”
Maja står på tæer og hvisker noget i politimesterens øre. Så er han med.
“Aha! Du mener at der er nogen der har stjålet en bog der hedder Alverdens sommerfugle?” “

I løbet af deres dag på udkigsposten har Lasse og Maja kogt antallet af de mistænkte ned til 3 men-nesker, som har været på biblioteket den dag. Det er: præsten, en gammel dame, som er professor og en håndværker. Men det er svært at gennemskue hvordan det har kunnet ske. På biblioteket er der nemlig en sædvanligvis ret effektiv alarm og politimesteren forsøger adskillige gange at både kaste og skubbe bogen igennem uden opklaring. Maja og Lasse går så på biblioteket og iagttager de mistænkte, som ikke helt overholder biblioteksreglerne, som bibliotekaren forklarer dem:
“”Derinde må man absolut ikke spise is eller slik. man må bestemt heller ikke tale i mobiltelefon eller tage billeder af bøgerne. “

Og senere på dagen:

“Alle i rummet virker som om de har gang i noget skummelt” Volmer sidder og bikser med noget han ikke vil lade andre se, professoren tager billeder og præsten piller ved sin telefon.”

Maja og Lasse synes godt nok at det hele er lidt mystisk, men efterhånden som brikkerne falder på plads, giver det hele mere og mere mening. Men hvem mon der har udtænkt en meget snu plan, som den skyldige næsten slipper afsted med?

Willis og Widmark har her skrevet et skønt mysterie for børn, hvor enhver i alderen fra 3 til 10 kan hygge sig med opklaringen. Illustrationerne er simple og letforståelige og passer rigtig godt til historien. Dette er ikke den eneste bog i serien, der er oversat til dansk, men selvom jeg ikke selv har læst de foregående, så gav den stadig god mening. Karaktererne er ikke så dybe, men jeg er sikker på, at jeg ville have det anderledes, hvis jeg læste hele serien. Der er god fokus på selve mysteriet og selv havde jeg svært ved at regne det ud, hvilket for mig er et godt mysterie. Alt i alt en skøn børnebog om forsvundne bøger, der er god til børn i mange forskelllige aldre – den kan endda også narre selv en voksen læser.

Leave a Reply