Ord fra en bibliofil

Frøken Mærkværdig og Karrieren af Joanna Rubin Dranger, 2007. People’s Press. Org. udgivet som Fröken Märkvärdig & Karriären. Antal stjerner: 5/5

Disse er nogle af de vigtigste spørgsmål, som Dranger stiller i denne graphic novel, som på dansk blev udgivet i 2007. Hovedkarakteren er den unge Frøken Mærkværdig, som allerede fra barnsben får at vide, at hun altid skal være succesrig og alt skal være perfekt. I bogens prolog ser vi at hendes far ikke er involveret i hendes barndom andet end at han siger, at hun skal være den bedste. Og sådan er det. I det første kapitel møder vi hende som ung kvinde i storbyen, som har en karriere i gang og en kæreste. Men angsten befinder sig lige under overfladen, for hvordan skal man blive ved med at skabe nye ting og hvordan opfylder man de krav, som der bliver stillet til én? For at kunne fokusere på karrieren må hun fokusere på sig selv og til trods for at hendes kæreste er forstående, tager han opmærksomheden væk fra hendes karriere og derfor må hun stå på egne ben. Men det såkaldte mørkemonster trænger sig på i stedet, for hvordan kan hun være god nok til livet, hvis hun ikke kender sig selv og ved hvad hun vil?Hvem bestemmer hvad man skal med livet? Forældre, samfundet omkring én eller en selv?
Denne graphic novel tog jeg oprindelig ned fra hylden på grund af de fantastiske illustrationer og efter endt læsning har jeg måttet erkende, at det er en, som jeg selv må eje. Dranger er nemlig rigtig god til at formidle hendes historie om den unge kvinde, som ikke helt hvad hun vil med sit liv, men som er fanget i forventningernes verden. Bogens illustrationer er enkle og letforståelige og jeg vil vove at påstå, at vi alle har været en Frøken Mærkværdig på et eller andet tidspunkt i vores liv (omend så på en rigtig dårlig dag).

Denne graphic novel sætter mange tanker i gang om vores plads i samfundet (og om vi selv har fundet derhen) og den er rigtig god til kvinder i alle aldre, og som der står citeret af Camilla Stockmann på bagsiden af bogen: “Kan læses som en kærlig svensk påmindelse om at sænke skuldrene og leve.”