Ord fra en bibliofil

Den ugifte hertug af Julia Quinn, 2021. People’s Press. Opr. udgivet som The Duke and I i 2000. Oversat af Christa Leve Poulsen. Antal stjerner: 4/5

Hvem er Lady Whistledown, der kender det bedre selskabs hemmeligheder i London i 1813 og kan et uventet venskab føre til mere end man regner med? 

I London er 1813 et helt særligt år for den unge Daphne, der kommer fra den store Bridgerton-familie og som allerede har været på jagt efter en ægtemand i to sæsoner i byen. Selvom der er mange mænd i byen, så er det ikke helt så nemt at finde den helt rigtige, men heldigvis er der det her mystiske blad ved navn Lady Whistledown’s Society Papers, som beretter om en ganske særlig libertiner, som vender tilbage til byen. Bladet fortæller om alt det, der sker i London og der er mange hemmeligheder, der bliver offentliggjort, men ingen ved hvem skribenten bag er. Den omtalte libertiner har Daphne til gengæld hørt om før og senere samme uge møder de hinanden ved et tilfælde til lady Danburys bal: 

“”Hedder De Daphne?”
Nu begyndte hun at spekulere på, om han var idiot. “Ja.”
Han stønnede. “Ikke Daphne Bridgerton, vel?”
Hun rynkede forundret panden. “I egen høje person.” 

Simon vaklede et skridt tilbage. Han følte sig pludselig fysisk dårlig, mens han igen kastede et blik på hendes tukke, kastanjebrune hår. Det berømte Bridgerton-hår. For slet ikke at nævne Bridgerton-næsen og -kindbenene, og – åh, for pokker da også, det var Anthonys søster!
Satans.
Der var regler mellem venner, deciderede bud, og det allervigtigste var: Du må ikke begære din vens søster.
Mens han stod der og sandsynligvis stirrede på hende som en komplet idiot, satte hun hænderne i siden og forlangte at vide: “Og hvem er så De?” 

“Simon Basset,” mumlede han.
“Hertugen?” hvinede hun.
Han nikkede nedslået.
“Åh, altså.” 

Deres første møde er ikke helt et møde, som alle bør vide noget om og heldigvis møder de hinanden igen senere på aftenen og efter en dans beslutter de sig for at indgå en helt særlig forbindelse, hvor de lader som om at de er betagede af hinanden, så Daphne i ro og mag kan finde den rigtige ægtemand og Simon kan undgå alt for mange frygtelige mødre med ugifte døtre. Simon er ikke så interesseret i ægteskab som Daphne er og de to følges både til baller og udflugter med resten af Bridgerton-familien, men det kan godt være lidt svært at finde ud af hvad der er venskab og hvad der er andre følelser efterhånden som de lærer hinanden bedre at kende: 

“”Jeg går mig en tur i haven,” meddelte hun. “Du kan komme med, hvis du vil.”
Da hun begyndte at gå ned mod haven – langsomt, så han kunne indhente hende – hørte hun ham først mumle en række dybtfølte eder, og så hørte hun hans trin komme tættere på.
“Daphne, det er vanvid, det her”, sagde Simon, men den hæse lyd i hans stemme sagde hende, at han havde sværere ved at overbevise sig selv end hende. 

Hun sagde ingenting, gik bare videre ned i haven.
“I himlens navn, kvinde, så hør dog på mig!” Hans hånd lagde sig om hendes håndled og tvang hende til at vende sig om. “Jeg har lovet din bror det,” sagde han i et vildt tonefald. “Jeg afgav et løfte.”
Hun smilede som en kvinde, der ved, hvad hun vil have. “Så gå.”
“Det ved du godt, at jeg ikke kan. Jeg kan ikke efterlade dig i haven alene. Der kunne komme nogen og udnytte dig.”

Daphne trak lidt på skuldrene med en elegant bevægelse og prøvede at vride sin hånd fri af hans greb.
Men han holdt bare mere fast.
Og så, skønt hun vidste, det ikke var meningen, lod hun sig trække ind til ham i en langsom bevægelse, indtil der var under en halv meter imellem dem.”

Men hvad kan der ske, når løfter brydes og hvorfor vil Simon egentlig ikke giftes?

Gossip Girl møder Jane Austen er vist sådan man hurtigst beskriver denne bog og sprogligt set er den mere som førstnævnte, men det er underholdning som intet andet jeg tidligere har læst og når du først er fanget af historien og karaktererne deri, er den svær at lægge fra sig igen. Jeg må hellere indrømme, at jeg faktisk så serien på Netflix, men heldigvis er bogen og serien ikke helt ens og jeg var så godt underholdt, at jeg allerede har købt de næste par bøger i serien.

Alt i alt en underholdende bog om romancer i 1800-tallets England og jeg ser frem til at lære familien Bridgerton endnu bedre at kende i de næste par bøger.