Ord fra en bibliofil

Hvis det er af Helle Helle, 2014. Samleren. Antal stjerner: 4/5

Hvad sker der hvis man farer vild i en skov sammen med en anden og hvordan påvirker vores oplevelser os som mennesker?

Helle Helle tager os med ud i skoven og tilbage til fortiden i denne roman. Vi møder en mand, der løber en tur i en skov, som han egentlig ikke rigtig kender. Han bliver ved med at støde på samme kvinde med et pandebånd, som virker fortabt i skoven, ligesom han efterhånden selv bliver. Sammen finder de et shelter, hvor de tilbringer natten sammen og bid for bid hører man om kvindens historie gennem vores mandlige fortæller og her er et uddrag fra en periode, hvor hun bor alene:

”Det svære kom, når filmen var færdig, og videoen satte i gang med den automatiske tilbagespoling. Den lyd, og så ingenting.”

Hun bor før dette i en form for kollektiv sammen med en del andre, heriblandt Christian, som hun forelsker sig i. Flere år senere møder hun ham igen ved et tilfælde i Hamborg og de finder hurtigt sammen. Hun flytter ind hos ham og får arbejde i hans forældres møbelforretning. Men livet er på en eller anden måde ikke fuldkomment og hun begynder at bekymre sig i en for stor en grad. Hun bliver blandt andet også vred på en clockradio, som Christian køber til hende. Hun kan ikke se behovet og det er først efter nogen tid, at han får lov til at indstille den. Vi bliver som læsere bragt tilbage til fortiden flere gange og de formår at klare sig gennem de kolde nattetimer i skoven. Dagen efter går de videre og det lykkedes dem at finde en gård, hvor de får en god nats søvn:

”Det første, jeg ser, er hendes sovende ansigt. Jeg har drømt om græs. Min krop er tung og varm. Hun ligger i den anden ende af senge, under sengelampen, men den er ikke tændt. Hele rummet er lyst. En trækning går over hendes kind, og en til. Munden kruser. Så åbner hun øjnene, hun ser lige ind i mine. Blinker langsomt, og blinker igen. Krusningen bliver til et smil. Blikket glider ud til siden, smilet vokser. Hun sætter sig op, sengen gynger under os.”

Helle formår at skrive en historie, som ikke forlader læserens sind med det samme. Hendes sprog er så simpelt som det kan være, og alligevel er der så mange elementer hun spiller med, som gør, at det bestemt ikke skader at læse bogen 2 gange. ”Hvis det er”-sætningen bliver f.eks. kun nævnt en gang og det er på et tidspunkt, hvor hovedpersonerne for alvor hjælper hinanden.

De karakterer, som Helle har opdigtet, virker ofte så virkelige, at man skulle tro, at det var en sand historie. I og med at navnene ikke nævnes konstant, er det nemmere at identificere sig med dem og leve sig ind i historien.

Alt i alt en virkelig interessant bog, som enhver bør læse på et tidspunkt i deres liv. Jeg er sikker på, at jeg en dag vil genlæse og hvem ved – måske se den i et helt nyt lys.