Ord fra en bibliofil

Olympia i Underbyen af Benni Bødker, 2019. Forlaget Alvilda. Illustreret af Peter Bay Alexandersen. Antal stjerner: 5/5

Hvor ligger Underbyen henne og hvad kan der ske, hvis en menneskepige nu pludselig havner dernede og stiller nissen Leo en hulens masse spørgsmål? 

På en sen novemberaften er der faktisk masser af liv inde i København og når det er begyndt at blive mørkt, kommer der en masse frem, som ikke er glade for dagslys. Ud af mørket kommer der nogle sære skikkelser med langt skæg og de klatrer op på perronen nede ved metroen på Gammel Strand. Næste dag bliver menneskepigen Olympia hentet af sin far i familiens ladcykel, da hun skal hjem fra skole, men noget er ikke helt som det plejer. Ladcyklen lugter nemlig af våd hund og pludselig opdager hun, at der er en sær skikkelse ved siden af hende. Den sære skikkelse er rent faktisk en nisse ved navn Leo og der får ikke længe før end at de er de på vej ned mod Underbyen, hvor han kommer fra:

“Olympia kunne næsten ikke få sig selv til at sige det. 

“Der findes altså virkelig nisser, og de bor alle sammen her under byen?” 

Leo sukkede, som om hun var tungnem.

“Underbyen tilhører de underjordiske,” sagde han. “Det ved alle, sådan har det været i århundreder.” 

De løb ikke længere, og Leo skyndede ikke længere på hende. Han var blevet roligere, efter at han havde smækket den store dør bag dem. Han slentrede af sted, som om han havde al tid i verden, og hilste til højre og venstre på andre nisser, der passerede dem og løftede på deres spidse huer eller bare smilede genkendende. Nogle af de forbipasserende gloede undrende på Leos lilla trøje, hvis broderede kat tiltrak sig en del opmærksomhed. Når han lagde mærke til det, trak han kappen ekstra godt sammen om sig. 

“Sagde du, at alle hernede er nisser?” sagde Olympia. 

“Underjordiske,” sagde Leo. “Det er her, de underjordiske bor.”

“Og Underbyen tilhører jer?” fortsatte Olympia. 

Nu sukkede Leo højlydt. 

“Mennesker husker da heller ikke noget som helst,” sagde Leo.”Underbyen tilhører de underjordiske. Sådan har det været i århundreder, her kan vi være i fred.” “

Livet i Underbyen er noget anderledes end det liv, som Olympia kender til. De nisser, der lever nede i Underbyen, er heller ikke som dem hun kender til. De går ikke med røde huer og nogle af dem går faktisk rundt med jeans og sneakers. Men alt er ikke helt som det skal være. Dybt nede under København findes der nemlig grotter og i en af dem bor Irminsul, som er en lindorm. Den har sovet i mange år, men er så småt ved at vågne op og hvis den opdager, at dens guld er forsvundet, så vil den rasere København. Leo og hans venner er derfor på jagt efter guldet, men det er ikke helt så nemt som de tror:

“”Lad mig så høre,” sukkede hun. “Vi skal have fat i noget guld. Det lyder, som om det godt kunne blive besværligt.”

“Slet, slet ikke,” sagde Leo. “Vi ved skam, hvor guldet er. Det er intet problem, vi har lagt en perfekt plan.” 

“Lige hvad jeg frygtede,” sagde Olympia. “Så kan intet gå galt, vel?” 

Alle fem nisser rystede på hovedet. De var helt enige. De havde lagt en perfekt plan, og intet kunne gå galt. Bortset fra at det jo altså allerede var gået galt én gang før. 

“Og hvor er guldet gemt?” fortsatte Olympia. “Jeg mener, så meget guld må jo vække opsigt, hvor det end befinder sig. Eller er det kronjuvelerne på Rosenborg Slot, I har tænkt jer at plyndre?” 

Hun grinede af sin egen morsomhed, men for en gangs skyld var der ikke nogen af nisserne, der grinede. 

“Nej, guldet er ikke længere på Rosenborg,” sagde Skjold. “Det blev flyttet for 200 år siden, prøv at se her.” 

Han fandt et kort frem fra baglommen, som han møjsommeligt foldede ud. Det var så beskidt, at flere dele var brune og ulæselige, og hele kvarterer var forsvundet, fordi kortet var blevet foldet sammen igen og igen. Desuden var det virkelig gammelt. Det var et kort over København, men Olympia kunne ikke finde hverken mors eller fars lejlighed. Østerbro uden for søerne var ikke andet end marker, og halvdelen af byen var slet ikke med. 

“Jeg forstår godt, at I ikke kunne finde vej med det her,” sagde hun. 

Der var sat et stort kryds midt på kortet. Det var der, guldet befandt sig.” 

Men hvor mon guldet befinder sig i det København, som har ændret sig meget siden kortet med , men som Olympia kender utrolig godt og hvorfor skal Leo og hans venner egentlig have fat i guldet? 

Hvert år forsøger jeg at finde nye kalenderhistorier, så jeg kan nå at komme i julestemning inden juleaften og så er der et par stykker, som jeg læser igen og igen. Sidste år faldt jeg over denne på biblioteket og det er en af mine nye favoritter, for det er interessant at følge Olympia og Leo på deres eventyr og det er en skøn historie om at finde nye venner, om at tage et standpunkt og så en hel del om de væsener, der lever nede i Underbyen. Den er skrevet af Benni Bødker og der er kommentarer til af Eugenius Kranemann, som er folkemindeforsker og så er den illustreret af Peter Bay Alexandersen, som viser læseren hvordan livet er både på jorden og nede under overfladen (det er pga. alle deres oplevelser i tunneller, at jeg tænkte, at det ville være perfekt at tage billederne i en kældergang der hvor jeg bor). 

Alt i alt en fantastisk historie om Olympia, der ved et tilfælde møder en nisse i hendes families ladcykel, og som kommer ud på noget af et eventyr både over og under jordens overflade, for nisserne skal  have fundet guldet og de har mere brug for Olympias hjælp end de lige går og tror.