Ord fra en bibliofil

Nissebanden af Jesper Klein, 2001. DR Multimedie. Illustreret af Susanna Hartmann. Antal stjerner: 4/5

Hvad kan der ske med julen, hvis julemanden mister sit gode humør og hvorfor ender hr. Mortensen tit med at sove på gulvet? 

Et hemmeligt sted i Danmark bor Nissebanden i en gammel vandmølle. Nissebanden består af vigtige nisseagenter, som er blevet indkaldt af agent A 38, der er leder af det hemmelige agentkorps og det er blandt andet risarkivaren hr. Mortensen, kammernissen Gemyse, sejlskibsnissen Skipper, pulterkammernissen Lunte (som er ekspert i at koge risengrød) og skovnissen Pil. Og så er der hunden Julius, som er en sankt bernhardshund og en ganske sød én af slagsen. Eller, for det meste, hvis man spørger hr. Mortensen. Allerede på deres første aften skubber Julius nemlig hr. Mortensen ud af sengen og det er han bestemt ikke glad for. Næste dag kommer agent 38 for at fortælle dem om hvordan de skal hjælpe med at finde julemandens gode humør: 

“Midt under morgenmaden dukkede agent A 38 op igen. Han ville vise Nissebanden det mest hemmelige sted i vandmøllen; stengrotten. Han fik alle nisserne til at love, at de aldrig ville røbe noget om dette til nogen. Det var en tophemmelig hemmelighed. 

A 38 viste Nissebanden, hvordan de hver dag skulle sende en flaskepost fra den gamle vandmølle til agentens hovedkvarter. De skulle hælde deres opdagelser på flaske, sætte en etiket på, så man kunne se, hvad der var inden i: En liflen for øret, en kildren i næsen, en fryd for øjet eller måske en rislen ned ad ryggen. Via et sindrigt system faldt flasken ned i åen, hvor strømmen førte den direkte til hovedkvarteret. Her ville A 38 sidde parat med sit humørometer for at undersøge om flaskens indhold duede. 

“Jamen, hvordan skal vi så samle den der liflen og kildren og fryd og rislen ind?” spurgte Pil.

“I en pose, lille Pil, i en opsamlingspose, kan du nok forstå,” svarede hr. Mortensen.“

De skal desuden hælde deres opdagelser over på en flaske og sende den ned ad en lille å, så A 38 kan sidde og se hvor meget humør der er i ved hjælp af et humørometer. Men det er ikke så nemt, som det måske lyder, det der med at finde julemandens humør. Nisserne tager blandt andet i zoologisk have, for at samle dyrelyde i en af poserne, men hver gang at Gemyse er lige ved at komme tæt nok på et dyr, så bliver hun jaget væk af en dyrepasser. Heldigvis kan Gemyse en trylleformular, så det ikke går galt. Indimellem kommer hunden Julius med og nogle gange går det bedre end andre gange:

“Men det blev ikke en helt almindelig udgave af ‘Folk og røvere i Kardemomme by’, børnene fik at se den dag. For i stedet for røvernes farlige løve kom Julius luntende ind på scenen med sin tønde om halsen. 

Og den gang børnene havde ventet at se den vrede tante Sofie, kom i stedet en smilende nissepige. Børnene lo og morede sig, mens den rigtige tante Sofie stod og så endnu mere galsindet og vrissen ud, end hun plejede. Pil, der ikke kendte handlingen, kunne ikke forstå, hvorfor de tre røvere bar hende rundt i en hængekøje, og da børnene lo, så salen rungede, fordi den rigtige tante Sofie blev tryllet om til en nisse, tog hun sin opsamlingspose frem for at opsamle børnenes glade latter. BANG sagde det, da posen pludselig sprak.” 

Men kan Nissebanden nå at finde julehumøret inden det bliver juleaften og hvorfor sover hr Mortensen ikke helt så godt som de andre nisser?

Den første julekalender, som jeg kan huske at have set, er den om Nissebanden i Grønland, så der var en vis nostalgi forbundet med denne bogs karakterer allerede fra at jeg begyndte at læse denne bog. Det er Jesper Klein, som har skrevet denne udgave (der findes også en af Flemming ‘Lunte’ Jensen og Hans Dal) og den er fuld af Susanna Hartmanns skønne illustrationer, som passer utrolig godt til historien. Det er en kalenderbog ligesom julekalenderen i tv og med sine korte kapitler på et par sider egner den sig helt perfekt til højtlæsning i juletiden.

Alt i alt en skøn bog om Nissebandens hemmelige og meget vigtige mission, hvor de skal finde julemandens gode julehumør og hvor de finder ud af, at det altid er godt at kunne trylle en smule, når det hele ser lidt håbløst ud.