Store små løgne af Liane Moriarty

Store små løgne af Liane Moriarty, 2015. Politikens Forlag. Opr. udgivet som Big Little Lies i 2014. Antal stjerner: 5/5

Kan man altid stole blindt på ens børn, når de lige er startet i skole og hvad kan der ske mellem en mor og en far, når døren til hjemmet lukkes`

Da der skal starte et nyt hold børn på Pirriwee-skolen i det nordlige Sydney, opstår der hurtigt en lille gruppe af mødre, der mødes uden for skolen. Jane er sammen med sin søn Ziggy netop flyttet til det nordlige Sydney, Madeline bor sammen med sin mand Ed, deres datter Chloe og sin datter Abigail fra et tidligere ægteskab og så er der Celeste, der er gift med en af byens rigeste mænd, nemlig Perry Wright og sammen har de tvillingedrengene Max og Josh. Det er sådan et samfund, hvor alle kender alle og Madeline, hvis datter går i en af de ældre klasser, hjælper de to nye mødre Jane og Celeste med at finde ud af, hvordan tingene hænger sammen:

“”Det er Jane,” sagde Madeline. “Hun hjalp mig op fra vejkanten, da jeg forvred min ankel i forsøget på at redde nogle unge menneskers liv. Jane, det er Celeste.”
“Hej,” sagde Jane. Der var noget nøgent og råt over Janes ansigt, som var det blevet skuret lidt for hårdt. Hun tyggede tyggegummi med bitte små bevægelser i kæben, måske for at holde det hemmeligt.
“Jane er en ny mor på skolen,” sagde Madeline, da Celeste satte sig ned. “Ligesom dig. Så det er mit ansvar at sætte jer ind i alt, hvad der er at vide om skolepolitik på Pirriwee. Det er et minefelt, d’damer. Et minefelt, siger jeg jer.””

Men allerede den første dag er der problemer i skolen. Ziggy anklages for at have taget kvælertag på en pige ved navn Amabella og så er fanden ellers løs. Da der bliver inviteret til fødselsdagsfest hos Amabella, bliver Ziggy ikke inviteret, men så er Madeline heldigvis på Janes side og går ud og inviterer til et endnu mere spændende arrangement. Men alt er ikke helt som det lader til på hjemmefronten hos flere af mødrene. Ziggy aner ikke hvem hans far er, for Jane vil helst ikke snakke med ham om det, Madeline har problemer med hendes teenagedatter, men så er der Celeste, som udadtil har det perfekte ægteskab. Men alting er ikke som det lader til:

Det var nærmest til at grine ad. En farce. To voksne, der kaster ting på hinanden.
Han slog hende i ansigtet med bagsiden af sin hånd.
Han gav hende aldrig en knytnæve. Han ville aldrig gøre noget så groft. Hun vaklede baglæns, og hendes knæ hamrede ind i glasbordet. Hun genfandt balancen og kastede sig over ham med hænderne fremme som kløer. Han skubbede hende væk i afsky.
Ja, hvorfor ikke? Hendes opførsel var afskyelig.
Så gik han i seng, og hun ryddede alt legetøjet op og smed deres aftensmad ud.
Hendes læbe var forslået og øm her til morgen, som om hun var ved at få et forkølelsessår. Det var ikke nok til, at nogen bemærkede det. Hendes knæ var stift og gjorde ondt. Ikke så slemt. Nærmest ingenting.”

Men hvad kan der ske, når der er så mange spændinger i luften i et samfund, hvor alle kender alle og fortæller børn altid sandheden, når de bliver spurgt?

I starten af denne bog får læseren at vide, at der er én , der bliver myrdet til en fest og efterhånden får man ledetråde i form af korte bemærkninger undervejs. En fortællestil, som man lige skulle være sig til, men som jeg faktisk blev ret vild med for den gav virkelig et indblik i hvad folk omkring hovedkaraktererne opfattede det hele. Moriarty formåede at chokere mig flere gange undervejs og faktisk blev jeg ret glad, da det gik op for mig, hvem offeret var. Moriarty lader også de tre kvinder fortælle hver deres historie undervejs ved at have flere synsvinkler og det er bestemt ikke sidste gang, at jeg læser en af hendes bøger. Alt i alt en sindsoprivende roman om tre vidt forskellige kvinder, hvis liv bag facaden er mere kompliceret end det ser ud til og som formår at twiste handlingen utallige gange undervejs og alligevel ende med et overraskende mord, selvom man vidste som læser fra side et, at nogen ville blive myrdet til den store fest på skolen.

Leave a Reply