Ord fra en bibliofil

Gangster farmor af David Walliams, 2018. Anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic. Opr. udgivet som Gangsta Granny i 2011, oversat af Kim Langer og illustreret af Tony Ross. Antal stjerner: 4/5

Hvad er der med bedstemødre og kålprutter og hvordan kan det være at Ben, der ellers aldrig har set frem til at blive passet hos farmor, pludselig ikke kan vente til at han skal besøge hende igen?

Ben er elleve år gammel og hvis der er noget, som han ikke gider, så er det at besøge hans farmor, men da hans forældre er ellevilde med at bruge al den tid de kan på at se ‘Vild med Dans’ og Ben ikke helt deler deres entusiasme for dans, så må han hjem til farmor hver fredag aften. Bens farmor elsker Kriblekryds, bor alene og har både hvidt hår, høreapparat og briller med tykke brilleglas. Men hun er også glad for kål i alle mulige afskygninger og Ben er helt sikker på, at hans besøg må være højdepunktets i farmors uge:

“En helt almindelig uge i farmors hektiske liv så sådan her ud:

Mandag: Lave kålsuppe. Spille Kriblekryds med mig selv. Læse en bog.

Tirsdag: Lave kåltærte. Læse endnu en bog. Slippe en vind.

Onsdag: Lave desserten “Chokolade surprise”. Surprisen er, at den slet ikke er lavet af chokolade. Tværtimod består den af 100 % kål.

Torsdag: Sutte på et altheabolsje hele dagen. (Hun kunne få et bolsje til at vare hele livet, hvis det skulle være).

Fredag: Sutte på det samme altheabolsje som i går. Få besøg af mit dejlige barnebarn.

Lørdag: Tage afsked med mit dejlige barnebarn. Sidde og hvile lidt. Lave stort.

Søndag: Spise stegt kål med braiseret kål som tilbehør. Slå prutter hele dagen. “

Jo, Bens farmor har en travl uge med al den kål hun spiser, men en dag går det op for Ben, at hun måske gemmer på en hemmelighed. Han finder nemlig nogle smykker i en kagedåse, men da han ikke når at spørge ind til det inden han bliver hentet, og farmor så siger til Bens far, at hun faktisk har planer, så beslutter Ben sig for at cykle hen til farmoren om aftenen for at finde ud af, hvilke planer hun har. Og han tror nærmest ikke sine egne øjne, da farmor kører afsted på sin pensionistknallert og holder ude foran guldsmedebutikken med en dåse kålsuppe i den ene hånd. Ben når at stoppe hende og finder ud af at hans farmor ikke er som alle andre farmødre. Næ nej, hun var engang verdens mest eftersøgte smykketyv, men der var noget helt specielt, som hun aldrig fik fat på:

“”Der er noget helt særligt, som enhver mestertyv ville elske at få fingrene i. Men det er umuligt. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre.”

“Jeg vil vædde med, at du godt kunne, farmor. Du er den største tyv, verden nogensinde har kendt. “

“Tak skal du have, Ben, det er jeg måske nok, eller rettere var… og at stjæle de pågældende juveler er rigtig nok også enhver mestertyvs drøm, men det ville simpelthen bare være, ja… umuligt.”

“Juveler? Er der da flere?”

“Ja, søde ven. Sidst nogen forsøgte at stjæle dem, var for tre hundrede år siden. Kaptajn Blod hed han vist. Og jeg tror ikke, dronningen ville bryde sig om det … “ Hun kluklo.

“Du mener da ikke …?”

“Kronjuvelerne, jo, min dreng.” “

Men hvad kan der ske, når Ben, som i øvrigt er stor fan af bladet ‘Blikkenslagernyt’, slår sig sammen med sin farmor, der har narret selv de sværeste alarmer? Og hvor hurtigt kan sådan en pensionistknallert egentlig køre?

Denne her børnebog var en af de sjoveste, som jeg længe har læst. Jeg kluklo flere gange undervejs af Walliams’ kreative løsninger på de mest sjove og svære problemer og hvem har ikke haft en periode, hvor en bedstemor bare var så kedelig at besøge? Det er både en historie om at Ben og hans farmor finder noget, som de begge interesserer sig for og på den måde lærer hinanden bedre at kende, men det er også en historie om at turde at sige nej nogle gange og om at finde ud af hvad man egentlig helst vil. Walliams er nok bedst kendt i Danmark som den ene halvdel af comedy-serien ‘Little Britain’, og jeg tror, at man bedst kan sammenligne hans bøger og humoren i dem med Roald Dahls, Ole Lund Kierkegaards og Lars Daneskovs.

Alt i alt en virkelig sjov og utrolig skør børnebog om Ben og hans farmor, som sammen vover sig ud på noget af et eventyr, som jeg sent vil glemme, for det kan vel ikke gå andet end galt, når deres mission indeholder Kronjuvelerne, pensionistknallerter, nysgerrige mennesker undervejs og ikke mindst kålprutter.