Ord fra en bibliofil

Tilbage i august, hvor det endnu var varmt og man kunne rende rundt i sandaler, var jeg så heldig at blive inviteret forbi Politikens Forlag, da krimien ‘De ustraffede’ skulle til at udkomme. Jeg har endnu Jeanette Øbro og Ole Tornbjergs krimier til gode, men jeg har hørt dem snakke om deres bøger et par gange og da de også kommer på Bogforum her på søndag, tænkte jeg, at det bestemt stadig ville være relevant at dele lidt fra bloggermødet med dem. Da vi ankom på forlaget, stod der allerede stakke med bøger klar, kolde drikkevarer, snacks og sandwiches og så gjaldt det ellers bare om at finde en god plads og slå sig ned.

Efter at Øbro og Tornbjerg havde fortalt lidt om deres sommerhus og hvordan #metoo begyndte at bryde igennem, da de sad med deres manuskript, var det tid til en bloggerrunde, hvor vi fortalte lidt om hvem vi var og hvor godt vi kendte deres forfatterskab. Tornbjerg fortalte om hvordan han er uddannet filmproducer og tidligere har arbejdet på dokumentarer, heriblandt ‘De misbrugte filmbørn’  (som i kan læse mere om herovre). Øbro begyndte så at introducere Charlotte Kappel, der siden 2008 cirka har hjulpet lidt til på sidelinjen. Deres serie om Katrine Wraa kræver nemlig en masse research, da det for makkerparret er vigtigt, at det er ægte fakta og en dag dukkede Kappels navn op, og hun havde været ved at skrive speciale på KU et halvt år før, men da de fandt hende, var hun flyttet til Liverpool. Øbro snakkede i telefon med hende i 2 timer om profilering og så tog Øbro ellers afsted til Liverpool for at leve på et campus i et par dage og de to snakkede om psykologi fra morgen til aften. Lige siden den tur har de arbejdet sammen og der er kun to af bøgerne om Wraa, som Kappel ikke har læst med på.

Kappel fortalte lidt om hendes PhD og hvordan de arbejdede med profilering. Hun har blandt andet siddet med geografisk profilering, som bedst virker, når gerningsmanden og offeret ikke kender hinanden, men hvor det mere handler om opportunity. Hendes uddannelse kan ikke tages i Danmark, så derfor rejste hun til England, hvor det er mere konsulentbasis end Danmark indtil videre. Folk med hendes baggrund bliver ofte tilkaldt, når politiet sidder fast og også i Sverige er de gode til at bringe folk ind for at hjælpe. Efter lidt snak frem og tilbage om fjerndrab og uopklarede justitsmord i Norge og Sverige, forklarede Tornbjerg, hvordan de bliver inspireret af Kappels arbejde. F.eks. arbejdede de med brandstiftelse i ‘Djævlens Ansigt’, som udkom i 2011, og det her med at skrive om noget der kan være sket er vigtigt for dem. “Virkeligheden er meget fascinerende”, nævnte Tornbjerg og fortsatte med at forklare hvordan det er vigtigt både at mærke virkeligheden, undgå klichéerne og holde fiktionen inden for en form for troværdig ramme.

Men nogle gange er man nødt til at digte ting, så bestemte informationer kan komme ind i bogen og i denne her har de digtet en voldtægtsspecialist ind, for sådan nogle findes ikke, men karakteren er digtet på baggrund af viden om f.eks. stalking og overfaldsvoldtægter, som de har læst om. Når de skriver, er det også vigtigt at have hjertet med, og “karakterer, som har holdninger, som afspejler nutiden”, som Tornbjerg forklarede det og fortsatte med at henvise til det svenske forfatterpar Sjöwall/Wahlöö, som også satte fokus på spændende ting i samfundet. Det er “vitigt med vitaminer til hjernen,” forklarede Tornjerg og Kappel istemte og nævnte også, at det ikke er så let at læse og at man ikke bare fiser lige igennem deres bøger.

Så blev det tid til at snakke lidt om deres skriveproces, som har ændret sig i løbet af årene. Øbro er blevet hovedforfatteren, da Tornbjerg har en masse andre projekter, men plot udvikler de sammen og de deler idéer undervejs. Øbro er nu uddannet psykoterapeut og hendes eget ståsted nu er ganske anderledes end Wraas og det har også resulteret i en anden tilgang og arbejdsmåde og givet hende et “værdifuldt menneskekendskab”, som hun sagde. En af bloggerne spurgte straks Kappel, om hun også skulle være forfatter, og selvom Kappel tidligere har skrevet i flere år, så må det blive “engang når jeg bliver 95 år”, fortalte hun.

En af de ting, som jeg altid synes er interessant at høre om, er, hvordan forfattere arbejder med karakterer og da denne her er 6.bind om Wraa, har de prøvet at skabe nye karakterer et par gange efterhånden. Øbro fortalte, hvordan at deres nye karakterer skulle skabe en spændende dynamik med en af de andre karakterer og de skriver biografier om deres karakterer og udbygger disse ud fra vigtighed i bogen. “Men nogle gange spadserer de bare ind på scenen”, nævnte Øbro og de arbejder ud fra sætningen om at “ingen er født onde” og kigger på, hvordan de så er blevet som de er. Efter lidt snak om #metoo, sexisme og ofre, der skammer sig, kom snakken ind på de her roller, som drenge og piger har, fordi vi har kodet det ind i dem. Piger må f.eks. ikke være vrede og drenge bliver opfordret til at være stærke, forklarede Øbro og det er meget firkantet sat op.

Ret tidligt havde de en vision af denne bogs slutscene, svarede Øbro, da Vicki fra forlaget spurgte ind til deres tanker fra starten af. Slutscenen blev et pejlepunkt for dem, men det er ikke sådan altid. Hvor Øbro laver en form for moodboards med blandt andet den indiske kampsport kamari, så finder Tornbjerg profiler for karakterer. “Moodboards giver noget sanseligt”, erklærede Øbro og hun har en del fokus på det visuelle, hvor der kan være en del huller når hun starter, og det kan give lidt problemer undervejs, indrømmede hun. En af de andre bloggere spurgte ind til, hvorfor de skriver, år de nu også har andet arbejde, og til det forklarede Tornbjerg, at det for dem er en “kæmpestor frihed at sidde alene eller to sammen og skrive på papir” og de nyder, når bogen er på vej ud i verden for at leve sit eget liv. De er også ret glade for selv at anbefale bøger og et par dage inden bloggermødet havde Tornbjerg anbefalet Wung-Sung i en avis og også tidligere på Instagram.

Kappel kan også se en udvikling i Wraa og også Øbros uddannelse og for hende er Wraa en rigtig spændende karakter”. I denne her er der en hel del fokus på stalking og Øbro nævnte, at hun havde hørt om nogle, der bliver stalket i mange år og somme tider må de flytte til et andet land. Juraen er ikke helt opdateret med den slags sager, forklarede Øbro og der er ikke så mange redskaber i den forbindelse. Allerede nu har de en spæd idé til næste bog om Wraa, men Tornbjerg er gået i gang med at arbejde på en krimiserie, som også kommer til at blive udgivet som Øbro og Tornbjerg og derudover også en roman. Der er også tanker om en tv-serie i Wraas univers, og selvom de ikke kan sige, hvem der skal spille Kathrine, så har de en favorit og der er også en manuskriptforfatter på allerede. De er tæt på projektet og trods lukkede vinduer oppe på det kontor, som vi sad på, ville de ikke sige det videre.

Det er endnu en gang StoltzeDesign, der står bag bogens forside (samme grafiker står bag forsiderne på deres andre bøger) og de holder møder med ham, hvor de kommer med deres tanker. Øbro beskrev det som et “rigtig spændende samarbejde” og fortalte hvordan de har billeder med, han sender forslag og det justeres derefter. Kappel fortalte lidt yderligere om hendes arbejde og projekter og inden arrangementet var omme, havde forfatterne fået overrakt en ‘Sherlock’ af Finn fra anmeldersiden Krimi-Cirklen og vi bloggere gik derfra en hel del klogere og med en signering i vores bøger. Tusind tak til forfatterne, Kappel og forlaget for en utrolig interessant eftermiddag. Jeg ser frem til at lægge vejen forbi Politikens Scene ude på Bogforum søndag formiddag kl. 11.20 🙂