Ord fra en bibliofil

Det mekaniske hjerte af Peter Bunzl, 2017. Anmeldereksemplar fra Forlaget Flachs. Opr. udgivet som Cogheart i 2016, oversat af John Lysmand. Antal stjerner: 4/5

Hvordan virker et mekanisk hjerte og kan man stole på at folk siger sandheden og vil hjælpe en, når det hele ser lidt umuligt ud?

Lily er en ganske almindelig engelsk pige, som elsker at læse knaldromaner og da vi møder hende første gang, bor hun på ‘Miss Octavia Scrimshaws Akademi for Unge Damer’, men hun kan ikke helt finde sig til rette på skolen. Hendes mor døde under mystiske omstændigheder, da hun var ganske lille og hendes far, der er opfinder, rejser ofte rundt i hans luftskib. Men en dag styrter han ned og Lily er nødt til at tage hjem sammen med husbestyrerinden, og hjemme får hun en varm velkomst af husstandens mekanoider:

“Da Madame var færdig med at trække op, trådte hun et skridt tilbage og ventede.

Mrs. Rusts øjne sprang op. Et øjeblik så hun forvirret ud, som mekanoider altid går, når de lige er vågnet op, men så blinkede hun en gang, fik øje på Lily og gav et lille, henrykt hvin fra sig.

“Spegesild og spændskiver!” udbrød hun. “Min lille tigerlilje er tilbage! Hvor har jeg dog savnet dig, din lille ballademage!” Hun tog Lily i sine arme og løftede hende op i luften.

“Og hvor har jeg savnet dig, Rusty!” sagde Lily og kyssede mekanoidens bulede metalkind, som var frisket op med lidt lyserød maling og havde en diskret duft af lavendelolie.

Mrs. Rust stillede Lily fra sig på gulvet og betragtede hende omhyggeligt. Så forsvandt smilet fra hendes ansigt. “Åh, Lily,” sagde hun. “Jeg er så ked af det med din Papa. Stakkels John. Ved alt, hvad der tikker, jeg aner ikke, hvad vi skal stille op uden ham.””

Men Lilys far var ikke alene, da han styrtede ned. Han fløj nemlig med sin mekaniske ræv Malkin, der formår at finde frem til Robert, hvis far er urmager og som kender Lilys far fra gamle dage. Noget er bestemt ikke som det skal være, for der er nogle mænd, som jagter Malkin og inden de ved af det har Robert mødt Lily og sammen med Malkin flygter de ud af byen og hen til luftskibet. Her møder de Anna Quinn, der ifølge hende selv er skrotsamler og aeronaut og derudover skriver hun lidt artikler og bøger ved siden af. Hun har en zeppeliner og her kan de høre en lydoptagelse, fra da luftskibet styrtede ned:

“”Jeg må lige advare Dem,” Papas stemme lød selvsikker, men Lily kunne høre, at han var skræmt. “Indtrængen i et luftfartøj uden tilladelse er en alvorlig forbrydelse.”

Så lød Roachs stemme igen. “Og hvad De gjorde, min herre, var også en alvorlig forbrydelse. Meget alvorlig.”

“Hvad i alverden taler De om?”

“Om tyveriet af vores herres evighedsmaskine, professor Hartman. Sig os, hvor den er.”

Der lød en pludselig knitren.

“Det kan jeg ikke,“ sagde Papa. “Den er gemt.”

“Så-så,” sagde mr. Roach. “Ingen numre.”

Endnu en knitren; og så et skrig.”

Men hvor er evighedsmaskinen gemt og er Lilys far mon stadig i live?

Sikke et eventyr man kommer på her i Bunzls bog om Lily, Robert, Malkin og alle de andre og det er hæsblæsende lige til det sidste! Bunzl mixer det velkendte (som f.eks. London) med det endnu ukendte (mekanoider f.eks.) og gør det ganske forrygende, så at det virker som en ikke alt for fjern fremtid. Lily og Robert er på en måde et umage makkerpar, men de er helt perfekte til denne her færd og opklaring af mysteriet om Lilys far og hans opfindelser og jeg håber at jeg støder på dem igen en dag. Det er svært ikke at læse bogen i et stræk og den egner sig bestemt til højtlæsning for børn og selvlæsning.

Alt i alt en virkelig spændende børnebog om Lily og Robert, hvor der er så meget action, at siderne vender sig selv og hvor selv som voksen læser sidder yderst på sin stol af bare spænding, for alt kan ændre sig på næste side.