Grisen der fik lov at leve af E.B. White

Grisen der fik lov at leve af E.B. White, 1983. Jespersen og Pios forlag. Opr. udgivet som Charlotte’s Web i 1952. Oversat af Kirstine Jespersen. Antal stjerner: 4/5

Hvor klog er en gris egentlig og kan dyr snakke med hinanden ligesom vi mennesker gør det?

Ann bor på landet sammen med sin familie, og da hendes far en dag begiver sig ned mod grisene, da en nyfødt gris ikke er helt så stærk som de andre, tigger Ann om at få lov til at tage sig af den. Det får hun lov til og Willy får han kommer til at bo ovre hos hendes onkel hr. Severinsen, da han har mere erfaring, og når Ann ikke er der, begynder Willy stille og roligt at lære gårdens andre dyr at kende. Livet som gris er til tider ganske herligt og der bliver helt bestemt passet godt på ham ovre hos onkelen:

“”Det er en dejlig gris,” sagde Lars.

“Ja, han skal nok blive god,” sagde hr. Severinsen.

Willy hørte de rosende ord. Han kunne mærke den varme mælk i maven. Han følte den behagelige kildren på sin magre ryg. Han følte sig lykkelig og søvnig og i fred med verden. Det havde været en meget trættende eftermiddag. Klokken var kun fire, men Willy var færdig til sin seng.

“Jeg er virkelig alt for lille til at drage alene ud i verden, “ tænkte han, før han lagde sig til at sove. “

En af de mange dyr, som Willy falder i snak med, er edderkoppen Charlotte, som er forfærdelig nærsynet, men utrolig snakkesalig. Livet går sin gang på gården og en dag kommer det ældste får på besøg. Han påstår at Willy bliver fedet op og dette for at slagte ham, når det bliver jul. Willy bliver frygtelig forfærdet, da han ikke havde hørt om det og da slet ikke tænkt det. Men han slår sig sammen med Charlotte, som lover at redde ham, og sammen udtænker de en ganske spektakulær plan:

“Den følgende dag var det tåge. Alt på gården var dryppende vådt. Græsset lignede et eventyrtæppe. Asparges-stykket var en skov af sølv. På tågede morgener var Charlottes spindelvæv virkelig en åbenbaring. Denne morgenstund var hver af de eneste af de tynde tråde smykket med bittesmå vandperler. Spindelvævet funklede i lyset og dannede et mønster af ynde og mystik – som et fint slør. Selv Lars, der ellers ikke var særlig interesseret i skønhed, lagde mærke til spindelvævet, da han kom med grisens morgenmad. Han lagde mærke til, hvor klart det aftegnede sig, og han lagde mærke til, hvor stort det var og hvor omhyggeligt det var bygget op.”

Men vil deres plan lykkedes og hvad får de egentlig skrevet i det spindelvæv?

White har med denne bog skrevet en skøn fortælling om Willy og Charlotte, som er et ganske umage par venner, men som hjælper hinanden så godt de kan. Man kan næsten ikke mærke, at bogen faktisk første gang blev udgivet i 1952 og det var en fornøjelse at se Garth Williams’ illustrationer af denne historie (det er ham som også har illustreret Whites anden populære bog “Stuart Little” og ikke mindst “Det lille hus på prærien”-serien af Ingalls Wilder). Og hvis du ligesom jeg ikke har læst denne historie som barn, så vil jeg klart anbefale det, da der er livslange råd for både store og små. Alt i alt en anbefalelsesværdig børnebogsklassiker, som viser hvordan usædvanlige venskaber kan være helt fantastisk stærke og hvordan skæbner kan ændres hvis der bliver arbejdet på sagen.

Leave a Reply