At se lyset af Jay Asher

At se lyset af Jay Asher, 2017. Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag. Opr. udgivet som What Light i 2016. Antal stjerner: 4/5

Skal man tro på alle rygter, som man hører og hvordan er det at skulle dele sin tid mellem en hverdag i staten Oregon og en måneds tid om året i Californien med at sælge juletræer sammen med sine forældre?

Jay Asher, som er bedst kendt for bogen “Døde piger lyver ikke”, som blev til en Netflix-serie tidligere på året, er tilbage med en en stærk bog om teenageren Sierra, som har to liv – et i Oregon med hendes veninder og hvor hun lever på en juletræsplantage samt et i Californien, hvor hendes bedsteforældre er fra og hvor hendes forældre sælger juletræer der, hvor de selv mødte hinanden i deres teenageår. Hvert år drager Sierra og hendes forældre til en by et par timer syd for San Francisco for at sælge juletræerne fra juletræsplantagen i Oregon og hvor hun tilbringer en del af sin tid med sin californiske veninde Heather. Normalt er Sierra ikke typen, der har ferieflirter nede i Californien, men dette år er lidt anderledes:

“Fyren kigger på mig og smiler, et tiltrækkende smilehul viser sig i hans ene kind. Jeg kan mærke, at mine kinder med det samme bliver røde, så jeg kigger ned i jorden. Det giver et sug i maven og jeg tager en dyb indånding og minder mig selv om, at et sødt smil ikke siger noget som helst om personen bag det.

“Arbejder du her?” Hans stemme er blid, den minder mig om de gamle croonersange, min farmor og farfar plejede at spille i julen.

Jeg kigger op, tvinger mig selv til at optræde professionelt.

“Ja. Har du fundet alt det, du skal bruge?”

Han smiler fortsat, smilehullet er der stadig. Jeg puffer håret om bag øret og bliver ved med at kigge. Jeg er nødt til at holde mig selv tilbage, ellers ville jeg være trådt et skridt nærmere.

“Ja, det har jeg. Tak.”

Måden, han kigger på mig på – som nærstuderer han mig – gør mig forfjamsket. Jeg rømmer mig, vender blikket væk, og da jeg kigger på ham igen, er han allerede på vej væk med træet over skulderen, som vejede det ikke noget.”

Men rygter er der nok af i byen og Heather er bestemt ikke sen til at fortælle om hvem han er. Hans navn er nemlig Caleb og han er på samme alder som dem. Ud fra hvad Heather har hørt, så er han ikke en af byens bedste drenge og har noget af et temperament, men Sierra synes at fornemme, at han virkelig angrer og at han har brug for at snakke med nogen, som ikke kender til hele hans fortid. Han bliver efterhånden en fast kunde i juletræsbutikken, men det er ikke altid ham selv og hans familie, som han køber træer til:

“En kraftig, gråhåret kvinde i en blomstret kjole åbner døren og træder overrasket og glad tilbage i entréen. “Caleb!”

Han holder stadig fast i stammen på træet, siger: “Glædelig jul, fru Trujillo.”

“Luis har slet ikke sagt, at du ville komme – og så med et træ!”

“Han ville have, det skulle være en overraskelse,” svarer han. “Fru Trujillo, jeg vil gerne, at du skal møde min veninde Sierra.”

Det ser ud, som om at fru Trujillo er klar til at give mig et knus, men så opdager hun, at jeg ikke har nogen hænder frie.

“Hvor dejligt at møde dig,” siger hun. Vi slæber træet indenfor, og jeg ser hende blinke til Caleb, da hun nikker til mig, men jeg lader, som om jeg ikke har bemærket noget.

“De sagde i madbanken, at I ville elske at få et træ,” siger Caleb,”så jeg er virkelig glad for, at jeg kan komme med det til jer.”

Kvinden rødmer og klapper hans arm flere gange. “Åh, søde dreng. Så stort et hjerte!” “

Men hvad er der med rygtet om ham og hvad siger Sierras forældre til hendes ferieflirt, når livet hjemme i Oregon venter på dem så snart juletræssalget er forbi?

Asher har her skrevet en bog, som er helt perfekt til læsning i julemåneden med al den snak om jul og juletræer. Jeg har været meget i tvivl om hvorvidt den skulle have 4 eller 5 stjerner, da den var virkelig svær at holde pause i, men den ramte mig ikke lige så hårdt som “Døde piger lyver ikke” selvom den også tager vigtige emner op som venskaber, skilsmisse, og ikke mindst Calebs svære temperament. Asher forstår virkelig at få en til at føle sig som en teenager igen ved at skrive om Sierras følelser, som han gør og selvom vi ikke snakker om stor, kanonisk litteratur, så fangede den mig i en sådan grad, at jeg overvejer at genlæse den igen næste jul sammen med mine julekalenderbøger.

Alt i alt en skøn roman om teenageren Sierra, som må finde ud af om hun skal stole på rygter eller om hun i stedet skal stole på sin intuition og give Caleb en chance til at forklare sig selv og give den uventede kærlighed mellem dem en chance, for det er jo kun jul én gang om året, så hvad kan der ske ved at leve livet lidt?

Leave a Reply