Ord fra en bibliofil

The Night Bookmobile af Audrey Niffenegger, 2010. Jonathan Cape. Antal stjerner: 5/5

Hvordan illustrerer man bedst et livslangt forhold til bøger og er det overhovedet muligt?

Men Audrey Niffenegger har med “The Night Bookmobile” forsøgt og det er faktisk lykkedes. Vi møder Lexi ved 4-tiden en sommermorgen, hvor hun pludselig ser denne Bookmobile. Det er en stor form for camper og sangen “I Shot the Sheriff” lyder ud af højttalerne da hun går forbi. Hun kigger ind af døren et kort sekund og ser hr. Openshaw, der er bibliotekaren på dette bibliotek, som camperen huser:

“The Night Bookmobile seemed larger from the inside – much larger. The lightning was subdued and pleasant. The whole place smelled of old, dry paper, with a little whiff of wet dog, which I like.”

Men biblioteket indeholder nogle helt bestemte bøger – nemlig dem som Lexi har læst gennem hele sit liv. Efterhånden som det bliver daggry lukker biblioteket (det har åben fra “dusk till dawn”) og hun må begive sig hjemad. Hendes kæreste Richard undrer sig over hvor hun har været, men da hun fortæller om dette rejsende bibliotek, tror han ikke på hende. Da hun vender tilbage aftenen efter, er den der ikke, og medens hun venter på at kunne besøge biblioteket igen, begynder hun at læse hele tiden. Den næste gang hun ser camperen er det ude foran McDonald’s, hvor den står ubemærket parkeret. Der er gået 9 år siden sidste besøg og vi hører om hvordan hun genoplever nogle minder gennem de bøger hun har læst:

“In the same way that perfume captures the essence of a flower, these shelves of books were a distillation of life. Here was A Distant Mirror, by Barbara Tuchman, which I remembered reading in a coffee shop while waiting for a blind date who never showed up. Here was my paperback copy of Anna Karenina, fattened by repeated reading.”

Hun bestemmer sig for at blive bibliotekar efter dette besøg og efter at have lært om blandt andet Dewey’s decimal system får hun som uddannet bibliotekar et job på et bibliotek i Chicago. Men hvordan kan hun besøge “hendes” bibliotek igen? Og kan hun en dag overtage hr. Openshaw’s stilling?

Niffenegger har her skrevet en forunderlig historie om en bibliofil i ordets reneste betydning. Gennem hele hendes liv har Lexi levet og åndet for bøgernes verden og dette tager især fart efter hendes møde med “the bookmobile”. Bøgerne bliver hendes liv og da hun igen står med dem i sine hænder, tænker hun tilbage på de oplevelser de gav hende. Jeg har tidligere læst to andre bøger af Niffenegger og hendes måde at fortælle andre menneskers historie på er fantastisk. Da jeg hørte om denne lille graphic novel, måtte jeg bestille den med det samme på biblioteket og den har efterladt et indtryk, som er nærmest ubeskriveligt. Den er smukt illustreret og som Neil Gaiman er citeret for at have sagt på bagsiden:

“It says that what we read makes us who we are. (.) It’s a treasure.”