Ord fra en bibliofil

Først vil jeg lige sige tusind tak til HarperCollins Nordic for invitationen til arrangementet her. Nu er det efterhånden virkelig længe siden, at jeg var inde i Bog & Idé inde i Frederiksberg Centeret og lige efter skrev en masse bloggere om mødet med hende. Men da det er et af mine højdepunkter fra sidste år, ville jeg skrive lidt om det alligevel. Også fordi jeg havde et par billeder, som jeg gerne ville dele med jer.

Når jeg skriver længe siden, så er det fordi at det var helt tilbage i slutningen af september, hvor vejret viste sig fra sin bedste side. Jeg havde netop spist is med en veninde inde i Frederiksberg Have, da jeg igen befandt mig i Frederiksberg Centeret, hvor jeg mødtes med Katja, hvis bog “De 7 Synder” netop var blevet udgivet. Sammen begav vi os over til Bog & Idé, hvor vi hurtigt fandt nogle andre bloggere/booktubers. Pludselig var der en lille flok af bloggere og sammen med Mette (som sidder til venstre på nedenstående billede) og Alice inde fra forlaget og selvfølgelig dagens hovedperson, Julie Kagawa, begav vi os over i et andet lokale, hvor der var goodiebags på hver en stol. Og før vi så os om, begyndte Kagawa at fortælle om både hendes liv, hendes værker og især hendes drager.

Grunden til at dette arrangement var at hendes bøger er ved at udkomme på dansk og serien kaldes for Talon-serien. Det er hendes 4.serie og hun har en ny serie ude næste sommer. I Talon-serien beskæftiger hun sig med “modern-day dragons” som hun beskrev dem og i bøgerne er nogle en kombination af drager og mennesker. At hun skulle blive forfatter lå ikke altid i kortene. Indtil hun gik i high school, regnede hun med, at hun skulle være dyrlæge men læsning var altid hendes store passion, eller, som hun også kaldte det, “my love”. Derudover bekendtgjorde hun, at hun ikke er så god til matematik. Hun var nødt til selv at lære, hvordan man skriver som forfatter, Hun gik ikke selv på college og i dag forsøger hun at opmuntre andre forfattere til at skrive. Man skal blandt andet have “pratice to get better” og hun pointerede at det var vigtigt ikke at give op.

Når hun selv mangler motivitation, så behandler hun skriveprocessen som et arbejde og tvinger sig selv til at skrive 1000 ord om dagen. Hvis der er steder, som er lidt sværere at skrive end andre, så springer hun det over og udfylder andre blanke steder. Kagawa selv læser også meget fantasy og er særligt glad for “old tales of fairies and vampires that don’t sparkle”. Udover at læse meget spiller hun også meget computer og udøver martial arts. Men hendes små drager var dog det første, som jeg googlede efter arrangementet. Hun laver de her små drager, som man kan se på de sociale medier og de er simpelthen så fine.

Med flere spirende forfattere iblandt deltagerne faldt snakken hurtigt på hendes skriveproces, som bestemt ikke var nem. Særligt delen med at blive udgivet tog hende flere forsøg. Hun begyndte allerede i hendes 20’ere og hun begyndte at tage til forfatterkonferencer, hvor man i slutningen af forløbet skulle pitche en idé. Hun var heldig at falde i snak med én, som ikke engang var på listen til konferencen og pludselig havde hun fået sig en agent. Men hendes første bog, som blev sendt rundt i længere tid, var der ingen der bed på. Året efter var hun på en ny konference og fik en ny idé. Dette var til “The Iron King”, som blev færdig ganske hurtigt derefter. HarperCollins var netop begyndt at lede efter nye forfattere og hun opfordrede derfor de skrivende at de skulle bare “keep trying and don’t give up”.

Før jeg vidste af det, var det tid til at komme videre i programmet og deltagerne stillede sig hurtigt op i en kø for at få signering i deres bog. Jeg var blandt dem, som endnu ikke havde læst noget af hende, men det gjorde hende bestemt ikke noget. Hun ønskede mig god fornøjelse med at læse den og jeg har læst virkelig gode anmeldelser hist og her i blogland. Selv er jeg begyndt at følge hende på diverse sociale medier og jeg kan bestemt anbefale jer det. Igen, tusind tak til forlaget for at invitere mig med til arrangementet 🙂