Ord fra en bibliofil

The Nutcracker af E.T.A. Hoffmann & Roberto Innocenti. Jonathan Cape, 1997. Opr. udgivet som Nussknacker und Mausekönig i 1816. Antal stjerner: 4/5

Kan legetøj være levende, når børn og forældre går i seng og er der noget sandt over den historie, som gudfar Drosselmeier fortæller Marie og hendes familie?

Ofte når snakken falder på jul og juletraditioner, har jeg hørt om denne klassiske julefortælling om nøddeknækkeren og hans færden af Hoffmann. Historien, som oprindelig blev udgivet tilbage i 1816, har også en anden vigtig karakter, nemlig Marie, som er en pige på 7 år, der sammen med sin familie en juleaften får en ganske speciel gave. Den er fra hendes gudfar Drosselmeier, som er en opfinder og urmager og den bliver beskrevet således:

”You might have found fault with his figure. His body was too tall and fat for his legs, which were short and skinny. And his head was much too large for his body. The elegance of his costume, however, made up for a great deal. It showed him to be a person of taste and cultivation. He was wearing a purple military jacket with knobs and braid all over, pantaloons of the same purple as the jacket, and the finest boots ever seen on an officer, boots which fit his little legs as if they had been painted on.”

Denne aften bliver han brugt som nøddeknækker indtil Fritz, som er Maries storebror, giver ham en nød, der er ganske stor og svær at knække og nøddeknækkerens kæbe går i stykker. Marie tager sig hurtigt af ham og inden hun den aften går i seng, fortæller hun den lille nøddeknækker, at gudfar Drosselmeier nok skal få fikset ham igen. Men der sker ting og sager om natten og før Marie ved af det, fortæller hun historier om mus og nøddeknækkeren, som hendes familie ikke helt ved hvad de skal sige til. Men så hører gudfar Drosselmeier om det og han fortæller familien en historie fra en anden tid, hvor prinsesse Pirlipat var blevet forvandlet til en grim unge af dame Mouserinks. En astrolog og en anden Drosselmeier måtte finde en ganske speciel nød og en ung mand for at forvandle hende tilbage:

“Now, Krakatuk had such a hard shell that you could have fired a forty-eight-pound cannonball at it without cracking it in the slightest. Nonetheless, for the spell to be broken, this hard nut would have to be broken between the teeth of a man who had never shaved and who have never worn boots. Furthermore, he would have to do it in front of the princess. He would have to hand the kernel to her himself and then take seven steps backwards without stumbling – with his eyes closed.”

Men er det muligt at skaffe denne nød i tide og kan Marie gennemskue gudfarens historie før det er for sent?

Sikke en historie! Jeg faldt over denne bog på arbejdet en dag og lånte den med det samme, da jeg tænkte, at nu burde jeg se at få læst den juleklassiker. Den var slet ikke, som jeg havde forestillet mig, og jeg blev glædeligt overrasket. Da jeg så opdagede, at den er omtrent 200 år gammel, tænkte jeg mere over, hvad jeg netop havde læst og jeg kan glædeligt konstatere at den holder endnu. Og især med de smukke illustrationer, der var i denne udgave af bogen. Måden, hvorpå Hoffmann fortæller historien, er også ganske interessant og heldigvis giver alle de løse tråde mening til sidst, hvor de bindes sammen til en smuk sløjfe.

Alt i alt en virkelig interessant historie om en nøddeknækker, som må kæmpe en brav kamp og en ung pige, hvis omsorgsfulde hjerte må være stort og tålmodigt.