Ord fra en bibliofil

Den engelske spion af Daniel Silva, 2016. Anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic. Opr. udgivet som The English Spy i 2015. Antal stjerner: 5/5

Hvor længe kan man foregive at være død, når man er en kendt spion på verdensplan og hvordan tager man bedst hævn over ens elskede, som er blevet dræbt?

Normalt får jeg ikke læst så mange spændingsromaner, men da jeg opdagede, at Silva igen havde skrevet om Allon, dykkede jeg endnu en gang ned i historien om den dygtige spion. Og det går hurtigt over stok og sten, når man er i selskab med Allon. En kvinde, som tidligere var gift ind i den britiske kongefamilie, bliver myrdet på en båd og Allon bliver hyret til at finde ud af, hvem der egentlig står bag. Sagerne er ikke helt så åbenlyse denne omgang og Allon må få fat i Christopher Keller, hvis fortid bestemt heller ikke har været ligetil:

””Quinn drev mig ud af spillet og nu trækker han mig ind igen.”

Keller kiggede alvorligt på Gabriel et stykke tid. ”Er du sikker på, at du ønsker at involvere dig i det her?”

”Hvorfor skulle jeg ikke?”

”Fordi det er personligt,” svarede Keller. ”Og når det er personligt, bliver det ofte noget svineri.”

”Det er altid personligt for mig.”

”Og noget svineri.”

Efter et par opkald hist og her er de på vej og i Irland kommer de på sporet af Eamon Quinn, som bestemt ikke er verdens rareste fyr og Keller især har et udestående med fra dengang, hvor han selv boede i Irland. Et umiddelbart spor leder dem videre til Barcelona, hvor Quinn skulle have en lejlighed, men en kvinde befinder sig alene i den og da hun pludselig rejser til London, følger Allon og Keller efter. Men noget er helt galt og kvinden leder dem helt ind til centrum:

”Gabriel stirrede på den blå bil ved fortovskanten, på masserne af turister og fodgængere, der skyndte sig gennem regnen og på den drømmelignende facade på det ikoniske varehus på modsatte side af gaden. Så kiggede han til sidst ned op sin telefon, som vibrerede lydløst i hans hånd. Det var en sms fra en ukendt afsender og på fem ords længde.

STENENE ER LAGT I VÆGGEN…”

Men hvorfor befandt Quinn sig ikke i sin lejlighed og er det nemmere at nærme sig vigtige personer, når man officielt er angivet som død?

Det er ikke første gang, at jeg tager med Allon på eventyr og hvad jeg er særlig vild med i Silvas bøger, er hvordan han altid formår at binde en fin sløjfe til sidst, hvor alle de løse ender er samlet på den fineste vis. For dem, der endnu ikke kender historien om Allon, vil jeg sammenligne den en smule med Browns bøger om Langdon, men langt bedre skrevet, hvis det står til denne læser. Dette er bog nummer 15 om Allon og efter at have været med Allon rundt omkring i Europa på eventyr glæder jeg mig til at dykke ned i de tidligere bind, som jeg endnu har til gode. De karakterer, som Silva kommer på, er virkelig interessante og flere af dem følte jeg virkelig, at jeg havde kendt i længere tid end en enkelt bog, da man som læser virkelig lærer dem at kende. Alt i alt endnu en hæsblæsende bog om Allon, en mand, som man ikke altid ved alting om.