Niels Bonde fra Bol af J.R.R. Tolkien
Niels Bonde fra Bol af J.R.R. Tolkien , 1992. Gyldendal. Opr. udgivet som Farmer Giles of Ham i 1947. Antal stjerner: 4/5
Findes der stadig drager og kæmper og hvis ja, hvordan kan man bekæmpe dem?
Denne bog handler om Niels Bonde, som pludselig har mere mel i munden end han kan klare. Bol, hvor størstedelen af historien foregår, er en lille landsby og ikke langt herfra bor en kæmpe, som en dag besluttede sig for at gå på eventyr i det nærliggende område. Gram, som var Niels Bondes hund, var den første som så denne kæmpe og løb hjem med nyheden. Bonden, som ejede en muskedonner (et kort gevær forklaredes der i bogen), besluttede sig for at afprøve dette våben, og selvom den ikke dræbte kæmpen, så blev denne forskrækket og stak af.
Men han nåede dog at se en stor del af det menneskelige samfund og blandt hans bekendte ses en drage, som hed Chrysophylax Dives, og denne er både snu og nysgerrig. Dog ved han ikke at der er sket ting og sager i denne lille by siden kæmpen var der og bonden ejer nu et ganske specielt sværd, som kan hjælpe ham med at besejre hvem som helst. Dette sværd har han fået af kongen for hans heltemod og dragen er bestemt ikke glad for at blive truet med sværdet, der kaldes Halebider og rigets store ormedræber har tidligere haft dette som sin følgesvend ifølge sagn på bondens tid. Men hvordan kan en simpel bonde med list blive ejermand over en drage?
Denne bog er mere tiltænkt børn, men voksne kan også lære en god lektie heraf og jeg kan helt bestemt anbefale at få fat i denne bog og læse Tolkiens sjove, lille historie om bonden fra Bol.
Leave a Reply