Perfekt Uorden af Birgitte Krogsbøll
Perfekt Uorden af Birgitte Krogsbøll, 2014. Forlaget Kronstork. Antal stjerner: 4/5
Hvordan kan uorden være perfekt og hvad kan andre gøre så at vi betvivler vores meninger?
En dag, da jeg var på besøg på mit lokale bibliotek, var der en lille udstilling med poesi og forsiden på denne bog skilte sig fra mængden med de mange farver og krummelurer. Birgitte Krogsbøll har med denne korte bog kreeret små tekster, som virkelig giver læseren stof til eftertanke. Vores fortæller er nostalgisk den første gang vi som læser træder ind i historien:
” og når vi var i Sverige i det dejlige hus der hed Håboda, og de varme fyrrenåle i skovbunden var helt utrolig mange, og de sorte bær i højmosen, og spætterne og spurvene og frøerne og de mange timer, vi var glade..”
Fortællerens liv er umiddelbart ganske simpelt og vi får som læser indblik i iagttagelser af livet. Både de ting, som der er sket, men også hvad fortælleren oplever i sit nuet. Vi ved ikke meget om fortælleren, men et af digtene nævner Vestforbrændingens skorsten i nærheden af Glostrup. Det er dog ganske almindelige hverdage, som bliver beskrevet og ikke det vilde liv inde i storbyen. Under læsningen var det denne side, som jeg for alvor bed mærke i:
”kan ikke lide, når man ikke stoler på noget eller nogen, når alt overhovedet ALT smukt eller bare set eller bare sagt eller bare hørt eller bare tænkt eller bare følt eller bare erindret skal betvivles, undermineres med sammenligninger, vejninger og målinger, med kasten tvivl over og beskyldninger mod”
Som læser er det svært til tider at finde hoved og hale i det hele. Sommetider giver Krogsbøll os digte, andre gange iagttagelser og til sidst sidder man med en følelse af et nyt bekendtskab. Men man er ikke sikker på hvem fortælleren er som person (alder, køn, erhverv osv.). Poesien skinner især igennem når fortælleren prøver at opstille, hvad han/hun kan lide og ikke lide. Hun har en ganske særlig måde at skrive på og selvom den til tider kan være forvirrende (opremsninger er der en del af) så er det en interessant tankegang, da a fører til b og videre til c. Det er netop her vi kan identificere os som læser og det er vigtig at tænke over ordvalg.
Alt i alt en skøn lille bog som jeg helt bestemt kan anbefale. Den sætter tankerne i gang hos læseren og den kan sagtens tåle at blive læst flere gange. Det skal jeg i hvert fald selv en dag.
Bach
januar 7, 2015 at 5:15 pmHvor er det en fin forside, den var jeg helt sikkert også faldet for. Det lyder også som en fin og anderledes bog 🙂
Ann-Kristine
januar 8, 2015 at 5:28 pmJa, den kan bestemt anbefales 🙂