Ord fra en bibliofil

Spøgelseshestene af Karen Blixen, opr. 1955 som Isak Dinesen, denne er fra 1977. Fremad. Antal stjerner: 4/5

Kan sygdom have en hallucinerende effekt på børn og hvordan takler børn døden?

Blixen har med “Spøgelseshestene” skrevet en fortræffelig fortælling, som er mystisk og overnaturlig lige indtil sidste side. En lille pige med kælenavnet Nonny er blevet frygtelig syg og lægerne kan ikke helt finde ud af, hvordan de får hende op og stå igen. Lægen opfordrer forældrene til at rejse væk, da det måske vil motivere hende mere til at stå op. Som lægen siger:

“Vi staar her overfor et højst usædvanligt Tilfælde. Et bevidst Valg mellem Liv og Død er ved at blive truffet lige for vor Øjne. Og den, der skal træffe Valget, er seks Aar! Og vi maa ikke glemme, at Nonny er en ualmindelig viljekraftig lille Dame.”

Usædvanlig I allerhøjeste grad. Dette erfarer hendes farbror, som allerede var på vej hen til familien, da forældrene rejste bort. Denne er maler og hedder Cedric. Ved ankomsten forsøger han sig ligesom alle de andre at få Nonny til at stå op, men hans trick med at lege når hun står op, virker ikke helt efter hensigten, da hun kun vil lege med Billy. Han opsøger den svenske barnepige Ingrid, som forklarer ham, hvem Billy var. En døvstum dreng på Nonnys alder, som var den afdøde kusks barnebarn og som boede over hestestaldene. De kommunikerede på en fantastisk vis til trods for hans døvstumhed og det var især billeder af heste, som de “snakkede om”. Billy betød noget ganske specielt for Nonny, hvilket Cedric indser ganske hurtigt:

“Doktoren har forklaret min Søster, at Midtpunktet i et Barns Verden altid er een eneste, betagende Personlighed. Han mente, at det for Nonny var hendes Moder. Men nu forstaar jeg, at det var Billy.”

Men hvordan kan Cedric få sin niece videre, når hun sørger i så høj en grad? Blixen er mester i de små fortællinger, som på under 50 sider føles som en lang roman. Hun har virkelig ordet i sin magt og det er bestemt en fortælling, som kan læses igen en dag. Selv har jeg de store romaner og samlinger til gode, men ligesom med fortællingen “Ehrengard” kan dette være en god introduktion til nye læsere.

Alt i alt en fantastisk fortælling, som efterlader læseren målløs ligesom hendes andre værker.