Ord fra en bibliofil

Not that kind of girl af Lena Dunham, 2014. Random House. Antal stjerner: 5/5

Hvad har været med til at forme Dunham som person og hvordan var det for hende at vokse op i en kunstnerisk familie i New York City?

Lena Dunham er unik. Hun står bag serien ”Girls” og i en alder af kun 28 har hun formået at få sin første biografi udgivet (jeg er sikker på at der en dag kommer nogle opfølgere). Hun er en sand New Yorker og det ses tydeligt i hendes biografi. I store træk handler den om en barndom præget af at få nok opmærksomhed, at få en lillesøster og ikke mindst hendes teenageår, hvor hun især brugte tid på at finde sig selv. Forholdene til fyre præger også en stor del af denne biografi:

”Fellows: if you are rude to me in a health-food store? I will be intrigued by you. If you ignore me in a group conversation? I’ll take note of that, too. I especially like it when a guy starts out rude, explains that it’s a defense mechanism, and then turns even ruder once I get to know him.”

Ikke alle detaljer er for de sarte typer, men hendes forhold til fyrene fortæller også meget om hende som person. Hun er utrolig usikker på sig selv, men når det gælder karrieren, har hun en drøm og selvom hun ikke altid er på rette vej, så er hun alligevel på vej på en eller anden måde. Undervejs laver hun også lister som f.eks. denne med 15 ting, som hun har lært af sin mor:

”1. Luxury is nice, but creativity is nicer. Hence the game where you go into the ten-dollar store and pick out an outfit you might wear to the Oscars (or to the sixth-grade dance).

2. The sidewalk isn’t really that dirty.

3. Barbie’s disfigured. It’s fine to play with her as long as you keep that in mind. (…)

15. Family first. Work second. Revenge third.”

Dunham skriver fantastisk! Det er længe siden at jeg har læst en biografi som både kan beskrives som værende humoristisk, sarkastisk og ironisk på samme tid som banebrydende. Det er vigtigt at huske på at hun heller ikke altid har vidst præcis hvad vej hun ville og som læser føler man sig mere som en veninde til fortælleren end en læser, som blot kigger ind i denne bog. Denne biografi er bestemt anbefalelsesværdig og helst på originalsproget, da mange udtryk og referencer måske går tabt på dansk. Alt i alt en vigtig bog, som forhåbentlig ikke bliver den sidste i rækken.