Ord fra en bibliofil

Den opdagelsesrejsende af Katherine Rundell, 2018. Anmeldereksemplar fra Loxodonta. Opr. udgivet som The Explorer i 2017. Oversat af Steffen Rayburn-Maarup. Antal stjerner: 5/5

Hvad skal man gøre, når man overlever et flystyrt langt væk fra alting sammen med tre andre børn og ingen voksne og hvordan er det at kæmpe sig igennem en jungle i jagten på voksne?

Efter et besøg hos en slægtning er drengen Fred på vej hjem til England, men pludselig styrter hans fly ned i Amazonas-junglen og de eneste overlevende er Fred, de jævnaldrende piger Con og Lila samt Lilas lillebror Max på fem år. Heldigvis er de ikke helt på bar bund. Søskendeparrets forældre er nemlig forskere, nærmere sagt er deres mor botaniker og så har Fred et ganske stort kendskab til opdagelsesrejsende fra hele verden:

“‘Tror I, der er kaimaner?’ spurgte Lila. Til trods for solen på himlen skælvede hun.

I de lange vintre under Freds sygdom havde han læst snesevis af bøger om opdagelsesrejsende, der vovede sig ud i det ukendte kun bevæbnet  med en tropehjelm og lommekniv. Han havde en hel hylde, alle med æselører og madpletter, og de havde alle sammen indgående skrevet om kaimaner.

Han besluttede at være ærlig. ‘Sikker,’ sagde han, ‘men jeg ved ikke, hvordan vi ellers skal få vand.’

‘Hvad er kaimaner?’ spurgte Con.

‘Alligatorer,’ sagde Fred. ‘Ligesom krokodiller. Men med længere snuder.’

‘Men de er mindre,’ sagde Lila. ‘Tror jeg.’

‘Tror du?’ sagde Con. ‘Ih, hvor dejligt.’

‘Kaimanerne foretrækker bredden med sol på,’ sagde Lila. ‘Og vi står i skygge her. Så vi er nok i sikkerhed.’

‘Alting er en risiko her,’ sagde Fred. ‘Jeg går i.’ Alle hårene på hans arme rejste sig, mens han afsøgte bredden.“

Der er utrolig mange farer i Amazonas-junglen, men heldigvis kan børnene finde ud af at samarbejde og selvom ikke alle er enige om, at sådan en tømmerflåde er en god idé, så får de en bygget og de kan begive sig ned ad floden i stedet for at gå. Og pludselig er de ikke længere alene i junglen. De møder en mystisk mand, der ikke rigtig vil afsløre, hvem han er og som helst ikke vil have, at de fortæller andre folk om hvor han bor inde i junglen. Men selvom han er voksen, så er han bestemt ikke som børnenes forældre derhjemme:

“‘I spiser, når I har fanget og tilberedt noget. Det er som regel sådan, det fungerer. Medmindre I ikke fanger noget.’

‘Men- skal du ikke- du er den voksne.’

‘Jeg er voksen, bestemt. Prøv og hør, der er bær. Det kan være, der er nogle bananer på træerne i det vestlige hjørne, hvis de ikke er blevet spist af aber i nattens løb. Og I kan jage.’

‘Men du er den voksne,’ sagde Con. Hendes stemme var vitterlig kommet tilbage nu, og hun skulede. ‘Voksne laver mad til børn. Sådan er reglerne. Det er sådan, det altid har været.’

Manden lod til at miste tålmodigheden. ‘Min kære ven.’ Han satte sig på hug foran hende, faretruende tæt på. ‘Er der noget som helst her – ‘ han vinkede med en hånd ad stensøjlerne, ad sine skællede sko, ad gribben ‘- der får dig til at tro, at jeg er spor interesseret i, hvordan tingene altid har været?’

‘Men det er ikke sådan, det er i den virkelige verden!’

‘Det her er den virkelige verden.’ Han bankede knoerne ned på stengulvet. ‘Det her. Den virkelige verden er der, hvor man føler sig mest virkelig.’”

Men vil de nogensinde finde deres vej hjem til deres familier og hvem er ham den mystiske mand i junglen?

Tv-serien ‘Lost’ for børn mikset med noget Indiana Jones, sådan beskriver man vist bedst denne fantastiske børnebog af Rundell. Der er fart over feltet fra første side og det er umuligt ikke at føle sig som et femte medlem af flokken, da børnene samles efter styrtet og skal finde en vej ud af junglen. Rundells plot er fremragende og ligeså Rayburn-Maarups oversættelse og jeg glæder mig til at dykke ned i Rundells andre bøger, for denne her var noget af en pageturner, som jeg allerede nu har anbefalet til flere voksne, selvom det er en børnebog, der egner sig både til selvlæsning og højtlæsning.

Alt i alt en hæsblæsende bog om fire børn, der er strandet i Amazonas-junglen, som må samarbejde og finde ud af, hvem man kan stole på, for der er ukendte farer både inde blandt træerne og til vands, som ikke altid er så nemme at få øje på og så gælder det om at reagere hurtigt.