Ord fra en bibliofil

Slangen i brystet af Henrik Stangerup, 2014. Anmeldereksemplar fra Gyldendal. Først udgivet i 1969. Antal stjerner: 5/5

Hvordan er det at være dansker i Paris og hvordan kan man undgå at blive taget i sine løgne?

Stangerups debut er fortræffelig. Andre ord kan ikke beskrive denne interessante roman. Max Mollerup er en dansk journalist, som bor i Paris og skriver hjem til sin danske avis om hvad der sker rent politisk nede i Frankrig. Vi møder ham første gang, da han er på vej til en konference med kollegaen Lund. Og det er ikke en hvilken som helst konference. Selveste de Gaulle skal holde tale og grundet den store mængde af tilstedeværende journalister indser Mollerup hurtigt, at han må finde en anderledes vinkel:

”En dinosaur. Ligheden var slående. Det lille hoved, den lange hals, de små plirende øjne. Fortidsuhyret i rosenbedet, storheden. Som en dinosaur satte de Gaulle sig i går til rette i Elysée-palæet (…). Mollerup havde allerede disponeret sit referat, da han lidt efter lidt kom i tvivl om hvordan en dinosaur så ud. Var den øgleagtig, slimet? Var den behåret? Havde den små, plirende øjne eller store og altseende?”

Det er bestemt ikke nemt at være journalist i Paris og de høje forventninger til hans karriere er ikke kun stillet af ham selv, men også hans mor, som var en berømt skuespillerinde i hendes unge dage. En dag møder han en kvinde fra Italien, som han indleder et forhold til. Han skal dog hele tiden være beredt på at være interessant, da hun er typen, der let mister interessen og han tager hende med til København. Alt går som det skal og så alligevel ikke:

”Men lige indenfor i Dyrehaven var det at forandringen var indtrådt, hun satte pludselig farten op og gik et par skridt væk fra ham da han ville tage hende om skulderen. Hvad var der sket på de få hundrede meter fra den røde port og et stykke ind i Dyrehaven? Måske var der ikke engang tale om mere end halvtreds eller femogtyve meter? Ti meter måske?”

Mollerup træder mere og mere ind i sig selv efter hjemkomsten til Paris og hans omdømme bliver bestemt ikke bedre, da det kommer frem, at han har stjålet materiale fra en anden forfatter til hans bog. Det er bestemt ikke nemt at være Mollerup og gang på gang ender han i situationer, som er svære at komme ud af. Hvad disse går ud på må i selv læse jer frem til.

Denne bog af Stangerup er hans debutroman og til trods for at den er udgivet tilbage i 1969 er den særdeles interessant endnu i dag og endda relevant. Hans beskrivelser af både Paris og København er fremragende og som læser følte man virkelig at man gik i hans fodspor. Så detaljeret er den i beskrivelserne. Mollerup som karakter var tvetydig – på den ene side synes jeg at det var synd for ham og på den anden side havde jeg lyst til at sige: ”Tag dig sammen, Mollerup” flere gange under læsningen. Vi både forstår og tager afstand fra ham som læser, men Stangerup formår virkelig at give et godt blik på hans samtid gennem netop karakteren og hans opfattelse af verden.

Alt i alt en fantastisk debutroman, som enhver bør læse. Den er bestemt ikke læst på en enkelt dag, men bør nydes og beundres som det detaljerede værk det er. For mit vedkommende var det min første bog af Stangerup og glæder mig bestemt til resten af hans forfatterskab, hvis det er ligeså godt skrevet som denne.