Ord fra en bibliofil

Fuglen i mig flyver, hvorhen den vil af Sara Lundberg, 2018. Anmeldereksemplar fra Straarup & Co. Opr. udgivet som Fågeln i mig flyger vart den vill i 2017. Oversat af Lisette Agerbo Holm. Antal stjerner: 5/5

Hvordan følger man sin drøm som kunstner, når man er en svensk pige i begyndelsen af 1900-tallet og hvordan var det at være barn på en gård i Sverige dengang?

Berta er en drømmer og ikke helt som sine søskende. Om sommeren iagttager hun køerne, der er på sommergræs og skitserer dem med kul på hendes blok, for hun elsker at tegne. Hjemme er hendes mor syg og sengeliggende og Berta sidder derinde så ofte som muligt, hvor hun blandt andet tegner. Da Berta var helt lille, boede hun hjemme hos sin morbror Johan, da hendes mor var indlagt og mens han for nogle blot er en bondemand, så ser Berta ham male og han giver hende også et billede:

“Hvis jeg lukker øjnene og mærker efter, kan jeg føle en snurren i mine hænder. Som elektricitet. Måske er det derfor, jeg så godt kan lide det her billede, som jeg har fået af morbror Johan.

Han har fortalt om Michelangelo – kunstneren, som malede det, højt oppe i loftet i en kirke i Italien for længe, længe siden. Først blev jeg meget genert, for Adam er jo helt nøgen, men nu er det min favorit. Det bedste er hænderne. Det der med at de næsten rører hinanden.”

Men det er ikke alle, der forstår Berta og hvorfor hun er så glad for at tegne. I skolen river drengen Olof en side ud og viser det til de andre og hjemme mener hendes far, at det at være kunstner ikke kan være et rigtigt arbejde, når man er pige. I stedet skal piger lære at holde et hjem og hendes storesøster Julia tager afsted til Karlskoga for at gå på en husmoderskole. Berta vil hellere løbe væk og gemme sig end at blive husmor og da hendes mor får besøg af doktoren, viser hun ham Bertas tegninger:

“Doktoren kigger grundigt på dem alle og siger fine ting og store ord om mig. Jeg bliver helt genert og varm, så genert at jeg sniger mig væk.

Ordene varmer om hjertet som et blødt lammeskind. Jeg vil fortælle det til far. Vil, at han skal se det, doktoren ser. Derfor siger jeg:

“Doktoren synes, jeg er begavet. At jeg burde uddanne mig efter eksamen. Måske blive kunstner?”

Far lytter, bagefter svarer han:

“Doktoren ved, hvem der er rask, og hvem der er syg, men hvad min datter skal med sit liv – det ved han intet om.” “

Men hvordan skal Berta få overbevist sin far om, at det er bedre for hende at blive kunstner end husmor og vil hendes sygdomsramte mor nogensinde blive rask?

Lundbergs fortælling om Berta Hansson, som hun både har illustreret og skrevet, er en af de smukkeste børnebøger, som jeg længe har læst og allerede nu overvejer jeg at genlæse den, for hendes illustrationer er en fryd for øjet og for denne læser var det umuligt ikke at blive draget ind i historien igen, da citater skulle findes til denne anmeldelse. Lundberg arbejder med svære emner undervejs og derfor tænker jeg, at den ville være helt fantastisk til de lidt større børn,

Alt i alt en fantastisk historie om Berta, der gerne vil være kunstner, og som må finde ud af, hvordan hun kan blive det i et samfund, hvor piger typisk skal være husmødre og hvor det er mere normalt at arbejde på en gård end at være kunstner.