5 ord der beskriver mig

Nørd:

Det er jeg altid blevet kaldt. Mere eller mindre. Og jeg er stolt af at være nørd. Jeg vil langt hellere bruge tid på at se film med kæresten eller læse bøger end at gå på druk hver weekend. Det gør mig måske kedelig – jeg vælger nørdet istedet. 🙂

Bibliofil:

Lige siden folkeskolen har jeg været glad for at læse – jeg elskede at lave boganmeldelser og hænge ud på skolebiblioteket i frikvartererne. Det var først i mit sabbatår mellem gymnasiet og universitetet at jeg for alvor selv begyndte at købe, da jeg først boede 3 måneder i Tyskland. Her opdagede jeg hvor billig den tyske Amazon var og det blev blot værre med bogsamlingen, da jeg flyttede til England. Jeg måtte faktisk sende 2 pakker hjem af bøger fra England, da jeg ellers ville have en alt, alt for tung kuffert. Jeg havde stadig 4 kg for meget i lufthavnen.

Swiftie:

I 2007 var jeg på ferie i Canada med min familie og jeg købte et “Seventeen” blad derovre. Da jeg kom hjem, opdagede jeg, at man kunne abonnere på det og jeg fik det tilsendt i en del år. Det var her jeg stødte på Taylor Swift, som dengang endnu ikke var kendt herhjemme i Danmark. Jeg begyndte at høre hendes musik på Youtube og jeg håber at jeg en dag kan komme til en af hendes koncerter. Da jeg boede i England, hørte jeg hendes album en del, og da jeg besøgte min gamle au-pair familie derovre sidste sommer, viste det sig, at deres ældste datter er blevet helt vild med hendes gamle musik.

Gleek:

Åh, jeg kan ikke få nok af denne serie. Og driver min kæreste til vanvid hver lørdag for tiden, da de viser denne sæson i USA om fredagen = jeg kan finde den på nettet lørdag morgen. Jeg begyndte at se det, da jeg boede i England, og en tysk veninde fortalte mig om den. Man kan vist kalde det for “Love at first sight”. Teenagefnidder og musik i skøn kombination. Jeg ejer de to første sæsoner og er både begyndt at høre Journey, Alanis Morisette, The Rolling Stones og ikke mindst Imagine Dragons.

Globetrotter:

Jeg elsker at rejse og opleve nye ting. Nej, dette er ikke en reklame for et rejsebureau eller lignende. Den første sådan store tur jeg var ude på var da jeg var 10 år gammel. Vi tog til New Zealand midt i skoleåret (vi skulle dog stadig lave lektier hver dag) og det var skønt at se delfiner, Mount Cook og ikke mindst mini-pingviner. Siden da har jeg været 2 gange i USA og en enkelt gang i Canada. Hvis jeg havde lidt flere penge, ville jeg tage over til nogle veninder ved San Francisco med det samme. Jeg var heldig at møde mange internationale studerende, da jeg i foråret 2013 boede i Lund på mit 6.semester. New York var desværre kun en uge, da jeg blev student i 2009, og vil også rigtig nå at se museerne derovre (jeg fik dog min knap så kulturelt interesserede familie med ind på biblioteket derovre). På min bucket liste jeg lavede i 2010 skrev jeg faktisk, at jeg gerne ville bo i New York i et år (det håber jeg stadig på at jeg kommer til).

 

Hvad med jer? Har i 5 ord som beskriver jer ret så godt?

 

  1. Caroline Thomassen

    marts 4, 2015 at 1:45 pm

    Det er faktisk ikke noget jeg har tænkt over! Uh ja, jeg tror måske endda, at det er lidt svært, at skulle komme på. Den må jeg tænke over 🙂

    1. Ann-Kristine

      marts 4, 2015 at 4:05 pm

      Hehe.. Jeg har tænkt over det i noget tid og overvejede om der skulle stå læsehest og boganmelder i stedet for bibliofil 🙂

  2. Rikke

    marts 5, 2015 at 10:36 am

    Fine ord! 🙂 jeg synes det er svært at beskrive sig selv på den måde. Jeg har til gengæld ofte spurgt andre, hvilke tre ord de ville beskrive mig med. Det er også ret sjovt.

    1. Ann-Kristine

      marts 10, 2015 at 5:07 pm

      Hvilke ord er det så? Jeg har set dit indlæg vedr. bøger, hvilket var ret sjovt 🙂

Leave a Reply