Ord fra en bibliofil

Så blev det tid til endnu et indlæg om bøger og film og denne gang handler det om en af mine yndlingskarakterer, nemlig Anne Shirley. Netop nu er jeg ved at færdiglæse bogen på engelsk i en Norton Critical Edition, som udover første bog også indeholder dagbogsnotater fra L.M. Montgomery, som skrev serien om Anne, tidlige anmeldelser og en hel masse referencer til værker, som inspirerede Montgomery. Billedet længst ude til venstre viser den udgave, som jeg læste, da jeg første gang “mødte” Anne Shirley. Selvom jeg ikke husker meget om min første læsning, så husker jeg tydeligt hvor bøgerne stod henne på folkebiblioteket i Smørum. Jeg husker ikke, om jeg fik læst alle i serien, men jeg har højest sandsynligt fået læst alle dem, som de havde i serien på biblioteket. Der var jeg nemlig ganske ofte i min barndom. Da jeg var helt lille, havde jeg også ganske rødt hår og måske var det derfor, at jeg så let kunne identificere mig med Anne. Jeg elskede også at læse bøger og især her ved genlæsningen har jeg frydet mig over Montgomerys beskrivelser af Prince Edward Island og dens natur.

Om jeg så serien, hvor Anne blev spillet af Megan Follows, før eller efter jeg læste bøgerne er jeg lidt usikker på. Men serien så jeg, da den blev vist i fjernsynet og jeg har også senere hen set dele hist og her. Min svigerinde købte for nylig boxen med alle miniserierne og jeg bestilte den nærmest med det samme. Jeg var overbevist om, at jeg kun havde set første miniserie fra 1985, men da jeg i aftes genså anden miniserie 1987, opdagede jeg, at jeg havde set den før. Jeg huskede nemlig eleven Emmeline Harris og da jeg begyndte at google filmen, opdagede jeg, at den er en blanding af både “Anne of Avonlea”, “Anne of the Island” og “Anne of Windy Poplars”. Der er ting, der sker i denne filmatisering, som ikke sker i bogen og omvendt. Men sådan er det vist altid med bøger og filmatiseringer. I 2000 udkom “Anne of Green Gables: The Continuing Story”, som ikke er baseret på en bog af Montgomery, men den har stadig nogle af de samme personer med. Megan Follows er for mig den helt perfekte skuespiller til at indtage rollen som Anne Shirley og Jonathan Crombie, der desværre døde for et par år siden, er simpelthen så charmerende som Gilbert Blythe, der kalder Anne for “Carrots”, men også viser sig som en gentleman i andre situationer. Den er bestemt værd at se og jeg er ikke i tvivl om, at den kommer til at blive set herhjemme igen og igen de næste mange år.

Det var traileren til den nye Netflix-serie, som fik mig til at låne en Norton Critical Edition med hjem fra arbejdet en dag. Der var et afsnit i den udgave, som handlede om udgivelsen af bogen og det, som jeg fandt særlig interessant, er hvornår den blev udgivet på andre sprog. Den blev første gang udgivet på dansk i 1918 og dengang hed det ikke Grønnebakken, men i stedet Grønnebrink og hun hed faktisk heller ikke Anne i den udgave, hun hed Anna. De har den på AU LIbrary hvor jeg arbejder og jeg fandt den frem på hylden en dag for at se, hvad der ellers var ændret. Ovenstående er et billede af originaludgaven, som også kan ses i Norton Critical Edition og det er interessant at se, hvordan den er forskellig end den nye danske. Den danske ser mere ud til at være om et barn, hvor originalen har en ung kvinde på forsiden og mere ville henvende sig til teenagere. Det tænker jeg ihvertfald. Men Anne er også kun 11, da hun flytter til Grønnebakken og 16 år, da den første bog ender. Så det perfekte cover skal hverken være for barnligt eller for voksent. Den er ikke helt nem.

Men den nye Netflix-serie og den gamle med Megan Follows er ikke de eneste filmatiseringer, der har været gennem årene. Jeg så den med Martin Sheen (far til Charlie Sheen) sidste år og da jeg sad og kiggede lidt på YouTube den anden dag, opdagede jeg, at der også var en tegneserie. Den med Sheen hedder “L.M. Montgomery’s Anne of Green Gables” og varer kun 90 minutter, hvor den gamle med Follows varede næsten 3 timer og 20 minutter. Under research til dette indlæg har jeg opdaget, at Montgomery’s barnebarn er blandt producerne af denne film og det ser ud til at blive til en trilogi lige om lidt, da 2.film i serien blev vist på canadisk tv i starten af året og 1.juli bliver den næste vist derovre. Men den er bare sådan lidt flad i det i forhold til den gamle miniserie og bestemt også den nye på Netflix.

For nøj, hvor er det godt at Netflix har lavet den serie kaldet “Anne with an E”! Jeg har i skrivende stund allerede set den et par gange og henover sommeren bliver den nok også sat på et par gange. Jeg hørte om det allerede sidste år og tænkte, at det nok skulle blive spændende med et screenplay skrevet af Moira Walley-Beckett, der er bedst kendt for hendes arbejde på serien “Breaking Bad”. På nogle punkter er den meget som bogen (min favoritdel er nok da de kører i hestevogn under æbletræerne i starten) og selvom Amybeth McNulty ikke er nogen Megan Follows, så gør hun det virkelig godt. Den er ikke helt som bogen dog og jeg glæder mig til at finde ud af, hvordan de har tænkt sig at vinkle det hele fremover. Det er som om at der skal lidt mere drama til; et eksempel herpå er at da Marilla tror at Anne har stjålet en broche, bliver hun sendt tilbage til børnehjemmet, men i bogen bliver hun blot sendt op på hendes værelse. Men sproget er lige som det skal være og det virker også som om, at der bruges en del tid på at forklare Anne’s fortid og der er faktisk udgivet en bog i 2008 med titlen “Before Green Gables” af Budge Wilson, som jeg snart skal i gang med at læse for at se, om de har fået inspiration derfra til serien her.

Hvad med jer? Har i læst “Anne of Green Gables” og måske set nogle af filmatiseringerne?