Lasse Langfinger ; eller Det var lige på nippet til at der ikke blev nogen bog om Pippi Langstrømpe af Astrid Lindgren

Lasse Langfinger; eller Det var lige på nippet til at der ikke blev nogen bog om Pippi Langstrømpe af Astrid Lindgren, 1988. Opr. svensk i 1987 som Assar Bubbla eller Det var nära ögat att det inte blev någon bok om Pippi Långstrump. Antal stjerner: 5/5

Hvem er Lasse Langfinger og hvordan fik han mulighed for at stjæle Astrid Lindgrens manuskript til historien om Pippi?

Denne lille historie af Astrid Lindgren er en sand perle og den handler om dengang, Lasse Langfinger stjal Lindgrens mappe. Han levede bestemt op til hans navn og fik fat i mappen, da han sad i en sporvogn i Stockholm for mange år siden. Lasse gik nemlig ud fra at den var fuld af “kostbarsheder“, som han kalder fine sager. Netop dette er forklaringen på hvorfor hans ord er anderledes:

“”Kostbarsheder” er ligesom kostbarere, man får flere penge for dem”.

Langfinger er ikke altid den skarpeste kniv i skuffen, og bliver en tant forvirret, da han opdager, at manuskriptet til Lindgrens nye bog ikke er skrevet som alle andre skriver – nej, det er skam skrevet på en stenogramblok. Og hvordan dælen kan det tydes? Han stjæler en bog om stenografi og øver og øver sig. Men det giver ikke rigtig mening, da sætningen, som Lindgren havde skrevet som “Pippi Langstrømpe var jo den stærkeste pige i verden“, bliver oversat til “Kogt flæsk smager bedst med jordbærsyltetøj.” Og alle ved jo, at det er noget vås. Derfor finder han vej til Lindgren, som imidlertid har fået besøg af Pippi, dennes abe og hest. Pippi er ikke helt tilfreds med at Langfinger har taget historien om hende og hvad der videre sker med Lindgren, Langfinger og Pippi må du selv læse dig til.

Lindgren har her skrevet en skøn lille historie for børn, som dog også kan læses af voksne. Bogen er rigtig fint illustreret af Marika Delin, som er svensk illustrator, der står bag illustrationer i flere børnebøger fra 1980’erne og 1990’erne. Hendes illustrationer er perfekte til historien og måden, som Lindgren fortæller på, er samme måde, som vi kender hende for i hendes mere kendte børnebøger. Det er bestemt ikke sidste gang, at jeg hiver fat i denne bog og jeg kan bestemt anbefale denne lille bog til børnefamilier, som mangler en kort og komisk godnatlæsningsbog, da den kun er på 35 sider.

2 Comments

  1. Simone Hagemann

    januar 24, 2015 at 11:43 am

    Ej, hvor lyder den virkelig bare sjov. Den må jeg helt sikkert læse på et tidspunkt 🙂

    1. Ann-Kristine

      januar 26, 2015 at 3:07 pm

      Det er en skøn lille fortælling, som er læst på nærmest ingen tid 🙂

Leave a Reply