Ord fra en bibliofil

Det er ikke hver dag, at Politikens Forlag inviterer til reception inde i Politikens Boghal og derfor tøvede jeg ikke med at takke ja til invitationen, der tikkede ind i mailboksen i sidste uge. Eftermiddagens hovedperson var journalisten og forfatteren Miki Mistrati, som tidligere har arbejdet inde på Ekstra Bladet. Hans samtalepartner denne eftermiddag var Morten Skjoldager, som også både er journalist og forfatter. Skjoldager, som selv har skrevet en bog om PET, indledte med et spørgsmål om denne bogs titel og Mistradi forklarede med det samme, at han kæmpede for denne titel pga dens “manglende sexappeal”. Den hentyder til de fordækte ting i natten, som forsvinder, så snart det bliver lyst. Eller som han formulerede det: “Så snart det bliver lyst, er alt det du har tænkt væk.”

Derefter begyndte de at snakke om hvor meget fra bogen der er hentet fra virkeligheden og Mistrati forklarede hvordan at en del inspiration kom fra det han har oplevet, men at dette er en fiktiv form. F.eks. er der fællestræk med personer fra det salafistiske miljø, som Mistrati har betragtet siden 2006, men det er mest af alt en lille smule fra en masse. “Du tager noget, du får noget” sagde han blandt andet om de historier, som han havde hørt om som journalist. Han begyndte på bogen tilbage i 2014, og han nåede at opleve “virkeligheden overhale fiktionen”  2 gange – første gang var allerede året efter inde på Krystalgade og anden gang var for nylig i London.  For ham var det både stressfremkommende og “saaaateme uhyggeligt” at de her ting skete og han gik videre til hvordan hans tidligere stilling på Ekstra Bladet havde været med til at inspirere ham. I denne bog hedder en avis Ekspresposten og publikum omkring mig begyndte at smågrine over hentydningen til Ekstra Bladet i navnet på den fiktive avis. Den danner ramme for historien og selvom tidligere kolleger måske vil prøve at finde sig selv i bogen, så er de “der ikke som sådan”.

Skjoldager forklarede publikum, at hovedpersonen har et ret pessimistisk syn på avisbranchen og ville selvfølgelig høre ad, om Mistrati har det på samme måde. Han svarede ved at konstatere at “avisbranchen er i frit fald” og han er dybt modstander af alt det her med clickbait for at få læserne forbi. Det er en trend han desværre også ser i de engelske medier og flere clicks forhindrer ikke den nedgang, som sker netop nu. Sidste punkt på dagsordenen for samtalen var hele den her retning med PET, som Skjoldager også selv har skrevet om som tidligere nævnt. Mistrati har selv haft med PET at gøre siden 1997/98 g pointerede at det ville være “forkert at sige at jeg ikke er inspireret”. Dagens sidste spørgsmål gik ud på hvorvidt Mistrati mente, at der var noget i bogen, som ikke ville kunne ske i virkeligheden og Mistrati forklarede hvordan han var forskrækket over det, som han selv har skrevet og fortalte at det ligeså godt kunne have været en dokumentarisk bog.

Efter samtalen blev det tid til snak, bobler og lidt at spise og selvom jeg egentlig ikke vidste så meget om Mistrati til at starte med, så er jeg ud fra samtalen ikke i tvivl om, at det er en virkelig interessant bog. Det er i øvrigt en psykologisk thriller og i kan læse meget mere om den lige her.