Ord fra en bibliofil

The Lonely Hearts Travelclub: Destination India af Katy Colins, 2017. Anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic. Opr. udgivet som Destination India i 2016. Antal stjerner: 4/5

Hvor meget kan ens arbejde overtage ens liv, når det samtidig er ens passion og hvor smart er det at være undercover i Indien på en rejse, som man selv har været med til at planlægge for ens eget rejseselskab?

I denne 2’er af The Lonely Hearts Travel Club tager Colins os læsere i første omgang med til Manchester, hvor Georgia, der i sidste bog var i Thailand, arbejder sammen med Ben i deres eget rejseselskab. Livet efter Thailandsturen har budt på en masse arbejde for deres selskab og man kan rolig kalde Georgia for en workaholic. Hun misser en koncert en aften sammen med venner og kolleger og hendes rejseveninde Shelley opsøger hende på kontoret. Før Georgia og Ben vendte hjem til England, var der visse gnist imellem dem, men det er ikke blevet til så meget mere, og Shelley mener at alle andre kan se, at de passer godt sammen:

”“Synes du virkelig det?” spurgte jeg og mærkede pludselig virkningen af den billige vin.

”Det gør vi sgu da alle sammen. Men du ved … Romeo ville aldrig være blevet helt sødsuppe i Julie, hvis han ikke troede, hun var interesseret i ham. Han ville sikkert have giftet sig med en eller anden fjern Capulet-kusine i stedet eller noget og fået et hav af unger, mens Julie ville være blevet gammel og vissen, mens hun konstant havde bandet over, at hun ikke havde haft mod nok til at fortælle ham, hvad hun følte.”

Jeg lo højt. ”Gode, gamle Shakespeare ville vende sig i sin grav, hvis han hørte, hvordan du gengav verdens største kærlighedshistorie.” ”

Da en del rødvin er kommet indenbords sammen med Shelley, får de en brilliant idé. De skal da rejse til Indien for at gå undercover på den tur, som på det seneste har forvoldt firmaet en del problemer og en virkelig dårlig anmeldelse og før Georgia ved af det, er hun på vej til lufthavnen sammen med Shelley. Desværre må hun rejse afsted alene, da Shelley har pasproblemer og da hun ankommer til Indien under et dæknavn, erkender hun hurtigt, at der må ske ændringer. Indien er bestemt ikke som hverken hendes hjemland eller Thailand og indbyggerne lever ganske anderledes end hun er vant til:

”Alle halvsov stadig. Vi blev pakket som sardiner i en overfyldt minibus og begyndte den lange tur til Agra for at tilbringe en dag ved Taj Mahal, og solen var kun på vej op. Den mørkeblå himmel begyndte så småt at lyse op med strejf af gyldne solstråler, men selv så tidligt om morgenen var vejene latterligt proppede af folk, der var ved at stille boder og butikker op til dagen, mænd i jakkesæt, der hastede af sted til kontoret, og børn, der pilede rundt på gaden og samlede plasticflasker. Nihal var kommet til tiden som lovet, smart klædt i rent tøj. Han så langt friskere ud, end da jeg havde set ham sidst, huskede alle gæsternes navne og delte tillige små poser med appelsinjuice og brød ud, da vi halvsovende væltede ind i minibussen.

Det skal nok gå, det hele. Det var kun starten, der var uheldig, men fra nu af kører det.”

Men kan hun redde firmaets ture til Indien og er kortvarige ændringer i et firma altid en god idé?

Med denne bog tager Colins endnu en gang sin læser under armen og drager afsted mod fjerne kyster. Hvor vi i seriens første bog tog med Georgia til Thailand, så kommer vi med til Indien denne gang, hvor kulturen er ganske forskellig end den herhjemme og Georgias hjemland England. Nogle gange tager man sig til hovedet og tænker ”Georgia, hvorfor gjorde du det” og andre gange klapper man ivrigt, når hendes handlinger får én til at tænke ”For fanden hvor er hun sej!”. Det er nemt at kende sig selv i Georgia flere gange og det er en af de mange grunde til at denne bog virkelig er værd at læse. Heldig er hun ikke altid, men hun knokler virkelig for det, som hun brænder for og det er beundringsværdigt.

Alt i alt en fantastisk sjov bog om en kvinde, som rejser for at redde hendes firma, men som bestemt også lærer en hel del om sig selv undervejs.