Ord fra en bibliofil

I august begyndte diverse blogs at summe om at der snart udkom endnu en bog om Niels Oxen af Jens Henrik Jensen og jeg blev i den anledning inviteret ind på Politikens Forlag. Desværre havde jeg en 5-dages eksamen i den uge og måtte nøjes med at læse indlæg om et vellykket arrangement på Søvind Kro. Da jeg fik endnu en mulighed for at komme ind på forlaget for at høre om bogen “De frosne flammer” sprang jeg til med det samme og det løb af stablen i tirsdag aften i denne uge. Til arrangementet var vi en lille nørdet forsamling, heriblandt Julie ovre fra Litfix.dk, Majken fra Bogblogger.dk og Jan fra Krimi-cirklen.dk.

Da Helle fra forlaget havde ført os ind igennem både kantine og smalle gange for at finde frem til det smukke kontor, hvor de ofte afholder bloggerarrangementer og Jens stod klar til at hilse på os. På bordet stod der både lækkert smørrebrød, nøddeblanding, kolde drikkevarer og ikke mindst frugt. Rigelig med mad til os må jeg sige. På bordet lå der også en form for reklamehæfte om Niels Oxen og bøgerne om ham, som netop var kommet fra tryk (se billede længere nede i indlægget). Der er snart bogmesse for forlag i både Göteborg og Frankfurt og et sted, hvor historien om Oxen klarer sig ganske godt, er Holland, hvis veletablerede krimimarked kom bag på mig. Herefter skulle vi introducere os selv, og vi kom automatisk til at snakke om hvordan bogbloggere er for alle og Jens nævnte endda at “bogen får en anden stemme”, da vi måske også går ud og rammer andre segmenter end aviserne gør. Selv var han indenfor avisbranchen i mange år inden han blev fuldtidsforfatter.

Så blev det Jens’ tur til at snakke om livet som forfatter og særligt hans bøger om Oxen, hvor “De Hængte Hunde” og “De Mørke Mænd” var de første 2 bøger i trilogien. Han har efterhånden arbejdet 6 år på denne serie og nævnte at han havde et “tæt makkerskab trods fiktiv person” og at han nogle gange “er sin hovedperson”. Helle skød ind at hun ofte tænker på Oxen, når hun er ude og handle og rækker ind bag ved varerne. Selv kører Jens nogle gange for langt ude på landet, da han bliver distraheret. Han bor nemlig på landet ovre ved Horsens og nævnte, at han ikke kommer til København så ofte igen. Men tilbage til bogserien. Da han skrev “De Hængte Hunde” kunne han fornemme at der var mere materiale end til en enkelt og han nævnte at “jeg kan godt lide min hovedperson”. Der var mange tråde, som skulle bindes sammen og han beskrev det lidt som “et hovedspring på dybt vand”. Trilogien blev på 1,434 sider og hvor de ubesvarede spørgsmål blev skrevet ind med vilje i starten, så var der mange spørgsmål, hvis svar skulle bindes til en sløjfe.

Tidligere havde Jens arbejdet med enkeltstående bøger i en serie og med så mange løse tråde var det noget af en udfordring. Heldigvis kan han godt lide at sætte hans karakterer i situationer, hvor han lige må tænkte “Hold da op, hvordan kommer jeg ud af det” rent skrivemæssigt. Efter nogle måneder tager han lidt et skridt tilbage for at se på, om det nu giver mening og om hans bog aflæses for hurtigt. Lidt som at stå i en dyb skov uden at kunne se træer. Han har ingen betalæsere til at hjælpe ham i sådanne situationer og kan godt lide at være “generalen på skibet” – dette er også hans 10.bog, så han har en vis erfaring efterhånden. Hvis den efter nogen tid ikke er spændende nok, twister han den og det skete også med denne her. Men ingen spoilers her. Hvordan karakterer bliver skrevet er altid interessant synes jeg og Jens nævnte, at der ikke er nogen genvej til at lave en god hovedperson. “Enten lykkedes det eller også lykkedes det ikke” nævnte han og Oxen, som har PTSD, er en af de karakterer med noget mere substans og “lidt mere tung”.

Jens er en af de mest populære danske forfattere på Facebook og at han nyder kontakten med læserne var tydelig. Det giver en form for “rå stemme”, når Facebookvenner følger ham og hans univers og ikke holder sig tilbage med kommentarer, som han altid læser (også selvom han ikke altid får skrevet tilbage). Der er mange, der svarer på det, som han skriver og han vægter at “behandle dem pænt”, når de nu er så søde og prøver at hjælpe og bruger deres tid på at skrive til ham. Forinden dette arrangement var han ovre i Arnold Busck på Købmagergade og han genkendte en af dem fra Facebook, da de havde skrevet lidt sammen og han fortalte, at han har “skrevet temmelig meget med nogle af dem”.

I og med at jeg boede i nærheden af Liverpool tilbage i 2010, havde jeg under læsningen om ham og hans bøger bidt særlig mærke i, at noget af handlingen foregår i Runcorn, som også er i nærheden af Liverpool. Blot syd for og jeg boede vest for. Derfor var jeg meget interesseret i hvorfor det var denne engelske by, som han havde valgt og det var faktisk lidt for at undgå de store byer som London (hvor mange bøger jo også finder sted). Han er særlig fascineret af det miljø og den stemning, som opstår ved havne og denne gang var det den mudrede Mersey-flod, som han fandt frem til ved at kigge på et kort. Hans karakterer skal gerne ud og opleve steder og jeg glæder mig til at se hvorfor Oxen helt præcist havner i Runcorn.

Snakken gik og gik og pludselig ringede klokkerne på Rådhuspladsen og det var tid til at pakke sammen. Alt i alt en rigtig hyggelig aften og han er også at finde på Bogforum i november, hvilket jeg helt bestemt kan anbefale. Tusind tak for invitationen til Politikens Forlag for en virkelig interessant aften 🙂

Ps. I kan desuden læse pressemedarbejderens Vicki’s interview med ham her på Politikens Forlags egen hjemmeside 🙂