Mor og Busser af Kristina Nya Glaffey
Mor og Busser af Kristina Nya Glaffey, 2014. Anmeldereksemplar fra Gladiator. Antal stjerner: 5/5
Hvordan forklarer man svære voksenord så et barn forstår dem og hvordan betragter børn en familie som hedder “mor, mor og børn”?
Kristina Nya Glaffey har med “Mor og Busser” skrevet en skøn lille roman, som viser hvordan børn betragter familielivet i dag. Familien består af Mor, Busser, samt børnene, som er Emma og vores jeg-fortæller, hvis navn i øvrigt er ukendt. Enhver historie starter ved begyndelsen og her giver jeg-fortælleren et kort resume af hvordan deres mor fik en haletudse ind i sig på en klinik og 9 måneder senere blev Emma og jegfortælleren født.
Gennem forældrenes samtaler lærer vi om hvordan de håndterede deres homoseksualitet gennem deres ungdomsår og hvordan de mødte hinanden. Dog er der visse ting, som man ikke bør forklare børn for tidligt og det virker som om at jeg-fortælleren vitterligt tror på, at Busser tog hjem til mor for at se hendes frimærkesamling. Udover denne lille familie hører vi også om bedsteforældrene samt onklen Bent, som ikke er helt normal på øverste etage og som man ikke skal gå over i laden med alene på noget tidspunkt.
Illustrationerne i bogen står Pernille Kløvedal Helweg bag, som er billedkunstner. Selvom illustrationerne kan være lidt dystre og utydelige, så passer det rigtig godt til barnets verden (dette ses f.eks. ved at Kunstfonden er tegnet som ænder, da Glaffey er rigtig god til at beskrive de forskellige problemstillinger som de to lesbiske mødre har oplevet gennem deres ungdom).
Især er det beskrivelserne af de svære ord, som jeg virkelig fandt fantastiske:
“Mor har engang været til foredrag på Emmas og min skole med en klog dame, der sagde, at det var vigtigt at være opmærksom på noget, der hedder rollefordelingen, som er et svært ord, der betyder, at faren bare sidder og stirrer ned i sin tallerken og spiser hakkebøf, mens moren må gå sulten i seng, fordi hun har brugt hele aftensmåltidet på at tørre børnenes næser og sige til dem, at de skal sidde stille ved bordet.”
Alt i alt en skøn bog, som virkelig viser, hvordan en moderne familie fungerer i dag og som samtidig viser at så længe børn er elsket, så er de ligeglade hvilken seksualitet deres forældre har. Det er den første bog af Glaffey, som jeg har læst, men jeg pønser på at få fat i en af hendes foregående, da denne virkelig var en god læseoplevelse.
Jeg kan anbefale den til dem, som trænger til et sjovt grin i hverdagen og i og med at det er et barn, som er jeg-fortæller, vil jeg anbefale den til alle teenagere og voksne.
Leave a Reply