Hanya Yanagihara på besøg i Boghallen

Jeg kan lige så godt sige det med det samme. Endnu har jeg ikke læst bogen om Jude, JB, Willem og Malcolm. På min sidste tur til England købte jeg den faktisk og jeg havde allerede bestilt den i maj. I Danmark var der endnu ikke nogen, der havde anmeldt den og da det pludselig blev august, var den alle vegne her i landet. Jeg snakker om “A little life”, hvis nogen skulle være i tvivl. Da jeg trådte ind i Boghallen mandag efter Louisiana Literature, undrede jeg mig lidt over nogle badges, som lå ovre ved stakken af dagens bog i fokus. Årsagen til dette blev forklaret så snart en medarbejder fra Boghallen skulle introducere arrangementet. Flere medarbejdere derinde havde læst bogen og hun fortalte, at der var en form for samhørighed mellem dem, som havde læst den. De fleste havde grædt flere gange undervejs og dem, som var blevet færdige, kunne have et badge.

Yanagihara blev interviewet af Nanna Mogensen, som de fleste nok kender fra programmet “Skønlitteratur på P1”, hvor hun og Klaus Rothstein snakker om litteratur i både Danmark og i udlandet. Mogensen gjorde sig stor umage med at sige navnet rigtigt, men det er lidt sværere end man lige skulle tro. For at de ikke kom til at spoile for meget blev der lavet en håndsoprækning med hvor langt tilhørerne var nået med bogen og halvdelen havde læst den hele og den anden halvdel var netop startet/ved at starte. Bogen handler om 4 mandlige venner, fra de er 25 til 50 cirka. Det er mænd, som arbejder på deres venskab og for Yanagihara var det dynamikken i mandlige venskaber som var interessant. Dette er især efter hun gik på et kvindeuniversitet Smith College og dernæst kom ind i forlagsbranchen, som er lidt en kvindebranche ifølge hende.

Særlig interessant blev det, da hun begyndte at snakke om hvordan folk lever i New York City. Der er et vis pres på folk i byen og som hun sagde “you try to prove yourself to remake yourself”. Hvis man ikke har et job i byen, så har man mistet en stor del af sin identitet. Hun nævnte at ens job identificerer dig og hvor et job som forfatter er stort i en bydel som Brooklyn, så er det ikke i resten af byen. Da hun begyndte at skrive bogen, var det vigtigt for hende, at det var en bestemt følelse af byen, som blev viderebragt og ikke en bestemt periode som sådan. En af hendes favoritromaner er en kort en af slagsen af Mona Simpson, som hedder “Off Keck Road” og hun blev inspireret til at man som læser “submerges into the characters’ lives”. Læseren skal føle sig klaustrofobisk af historien og Mogensen nævnte hvor svært det var at lægge bogen fra sig, for hvad mon der så sker med Jude og hvad ville der mon ske med ham, når man tog bogen op igen. Der er spring i tiden i romanen og Yanagihara gjorde dette med vilje. Man skal lægge mærke til de ting, der sker på siden “and the things that doesn’t”. Det er med vilje, at hun skifter mellem nu og dengang og overraskende nok skrev hun slutningen først.

Som roman skulle den være ret tough pga det, der sker med Jude (som de var gode til ikke at spoile – kæmpe thumbs up herfra), men dette var også vigtigt for Yanagihara. Hendes forlægger prøvede at skære volden i bogen med 30%, men hun insisterede på at “there’s nothing a reader can’t handle”. Som læser vil man have det hele med og vi er ikke vilde med, når forfattere holder noget tilbage. Hvordan læseren ville læse bogen var hun meget opmærksom på og “even in Judes darkest moments there’s always someone: the reader”. En formulering, som jeg var vild med. Følelser spiller også en stor rolle i bogen og uden at få det til at lyde for stalkeragtigt forklarede hun, hvordan hun observerede mænd og deres opførsel. Jeg har faktisk endnu flere noter fra den eftermiddag og kunne skrive side op og side ned for at inkludere det hele. Jeg snakkede kort med hende efter, da hun signerede min bog og hun var simpelthen så sød. Endnu mere starstruck var jeg dog da jeg havde tagget hendes bogs Instagramprofil på mit billede fra arrangementet og hun faktisk kommenterede på mit billede. Hun er super interessant af følge på Instagram i øvrigt – både hendes bogs profil og hendes personlige.

 

  1. Bookworm

    september 2, 2016 at 11:29 am

    Det lyder vidunderligt, det ville jeg gerne have været med til! Elskede bogen 🙂

    1. Ann-Kristine

      september 6, 2016 at 3:18 pm

      Det var virkelig interessant. Der må være nogle interviews et eller andet sted på YouTube, som du kan opstøve. Jeg har bogen til gode endnu, men glæder mig virkelig og særligt efter samtalen derinde 🙂

  2. Rikke Simonsen

    september 2, 2016 at 2:23 pm

    Ihhh, nu glæder jeg mig endnu mere til at læse bogen! 🙂

    1. Ann-Kristine

      september 6, 2016 at 3:18 pm

      Samme her – jeg satser på at få tid her i løbet af efteråret 🙂

Leave a Reply