Ord fra en bibliofil

Cantervillespøgelset af Oscar Wilde og Joëlle Tourlonias, 2016. Anmeldereksemplar fra Turbine. Opr. udgivet som The Canterville Ghost i 1887. Antal stjerner: 4/5

Findes spøgelser egentlig og hvis ja, hvordan kan man slippe af med dem?

Oscar Wildes klassiker fra 1887 er netop genudgivet på dansk til børn som en billedbog med illustrationer af tyske Joëlle Tourlonias. Historien bringer os læsere til Canterville Slot på allerførste side, hvor de nye ejere ankommer. Det er den amerikanske ambassadør Hiram B. Otis og hans familie, som består af hans kone og 3 børn. De bliver advaret om at der er et spøgelse på slottet, men vælger alligevel at flytte ind. En tilbagevendende plet på deres gulv foruroliger dem, for selvom det virker som om den er væk den ene dag, så vender den tilbage igen dagen efter, uanset hvad de gør. Men en nat sker der noget:

”Om natten vågnede mr. Otis ved en lyd ude på gangen lige uden for hans dør. Det lød som en raslen af metal, som rustne kæder, der gned mod hinanden. Lyden syntes at komme nærmere. ”

Mr. Otis opdager, at rygtet om et spøgelse på slottet var ganske sandt og da spøgelsets kæder knirker, opfordrer han spøgelset til at smøre sine kæder. Det sætter spøgelset, som i øvrigt Sir Simon, bestemt ikke pris på og han sværger, at han vil hævne sig. Det er dog sværere end han umiddelbart tror, men en dag går Mr. Otis’ datter Virginia forbi en dør og ser, at spøgelset sidder derinde og ser ganske fortvivlet ud. Hun beslutter sig for at finde ud af hvorfor han er så vemodig:

””Jeg har ikke sovet i tre hundrede år,” sagde sir Simon bedrøvet, ”og jeg er så træt. Jeg kunne sove i al evighed.”

”Stakkels, stakkels ånd, ” sagde Virginia stille. ”Du vil gerne kunne dø rigtigt, ikke?”

”Jo, døden må være dejlig. Endelig at få fred.”

Men hvordan kan spøgelset få sit ønske opfyldt?

Når man snakket om Oscar Wilde, er dette et af de bedst kendte værker. For mig er dette mit første møde med denne fortælling og selvom historien måske er for skræmmende for nogle små børn, så fungerer illustrationerne, som i øvrigt er så beundringsværdige, beroligende for enhver læser. Den er desværre kun på 28 sider (for mit vedkommende kunne den være dobbelt så lang og stadig være for kort), men lægger bestemt op til mange ganges læsning for både store og små. Den er kortet tilpas ned således at den stadig giver mening og jeg er sikker på at den med disse illustrationer er lidt tidløs for børn. Men det må tiden vise en dag. Alt i alt en virkelig godt illustreret forkortelse af en klassiker, som bestemt er anbefalelsesværdig.