Ord fra en bibliofil

Karen og mig af Nathalie Skowronek, 2012. Arvids. Opr. fransk med titlen Karen et moi i 2011. Antal stjerner: 4/5

Kan en bog om Karen Blixens liv ændre en 11-årigs og hvordan gik det egentlig i Afrika?

Denne bog er Nathalie Skowroneks debut og det er tydeligt at hun kender sin litteratur. Hun har tidligere arbejdet på et forlag og i 2014 udkom hendes anden bog, Max Tilsyneladende, på dansk. Skowronek er den 11-årige pige, som begyndte at læse værker af Blixen, da hun selv befandt sig i Afrika og på mange måde identificerer hun sig med Blixen:

”Jeg ser dig for mig, Karen. Jeg læner mig ind mod dit vindue og ser dig skrive, alene ved bordet i dit danske arbejdsværelse. Ingen tør forstyrre dig, du er her, men du er også dernede, og solen på de nordlige breddegrader er gået ned længe før du går i seng.”

Skowronek fortæller om sine oplevelser som både barn og voksen, hvor hun var hvad man kan kalde ”socially awkward”. Hun ville i skoletiden hellere læse bøger end at snakke med sine klassekammerater, hun var stille og blev betragtet som forsigtig af hendes egen familie. Hun drømte ligesom Karen om at rejse væk i en ung alder, men noget holdt hende tilbage – hendes mor var ikke så stærk som hende, så hun følte et behov for at blive hjemme. Karen tog til gengæld afsted, men livet var ikke så lykkeligt, som hun havde håbet på. Efter mange ting, heriblandt en skilsmisse og en brand, måtte hun komme hjem til Rungstedlund og vi ser her hvor svært det er at acceptere et fald:

” Karen bliver liggende i sin seng i flere uger og ruger over minderne. Oppe på loftet i Rungstedlund er der fuldt af de kasser hun har haft med tilbage fra Afrika, men hun har ikke mod til at åbne dem, det mod hun altid har troet var hendes vigtigste egenskab.”

Karen Blixen havde bestemt ikke et nemt liv og sammenligningen med Skowroneks fungerer bedre end man skulle tro. Skowronek formår at bringe Blixen ind i fremtiden, så man ikke kan undgå selv at identificere sig med både hende og Blixen. Jeg har før kun haft læst Blixen som del af pensum på gymnasiet og universitet, men ikke nok. Det er en fin intro til hendes liv (kun 111 sider lang) og der er flere litterære referencer til blandt andet ”Call of the Wild” af Jack London. Sprogligt set er den letlæselig og skiftet mellem fortid og nutid gør den mindre tung.

Alt i alt er det en anbefalelsesværdig bog, som fungerer virkelig godt som introduktion til vores alles Blixen.