Ord fra en bibliofil

Den her sommer af Jillian Tamaki og Mariko Tamaki, 2016. Anmeldereksemplar fra Høst og Søn. Opr. udgivet som This one summer i 2014. Antal stjerner: 5/5

Hvor længe varer en sommer egentlig og hvor meget kan nå at ske på så kort tid?

Kusinerne Mariko Tamaki og Jillian Tamaki bringer med denne bog deres læsere tilbage til sommer, en sommer med hemmeligheder i luften og piger i pubertetsalderen. Gennem mange år har Rose og hendes forældre besøgt det samme sommerhussted og i år er ligesom det plejer. Allerede da Rose var 5 år gammel lærte hun Windy at kende, en pige, som er 1½ år yngre end hende selv og de tilbringer størstedelen af sommeren sammen. De udlever barnlige fantasier sammen og dette er en af dem, som er fra en tidligere sommer:

”Første gang, jeg nogensinde så en silkeplante, var på stranden i Awago. Jeg troede, de var magiske. Jeg troede, at hvis vi spiste dem, ville fnulleret få os til at udvikle vinger. Så Windy og mig plukkede hundredvis af dem. En hel rygsæk. Vi ville blande dem med is og mælk og kokos. Så fandt min mor rygsækken, og hun fortalte os, at silkeplanten er rigtig giftig.”

Denne sommer er knap så fuld af barnlighed og pigerne bliver tilskuere til noget af et drama. Det lille supermarked i nærheden af sommerhusene, hvor de bor, har 2 medarbejdere, som pigerne finder særlig interessante. Det er nemlig unge fyre og de begynder at leje skrækfilm her for at imponere især Dunc, som Rose lægger lidt ekstra mærke til, selvom han er langt ældre. Problemer opstår dog tidligt, da Duncs egen lille flirt måske er gravid. Hjemme hos Rose er alting heller ikke altid som det skal være og Roses mor har det særlig hårdt i perioder:

”For to år siden besluttede min mor, at hun ville have et barn til. Hun tog en masse tilskud. Og gjorde en masse ting. Men. Intet barn. Fordi. Min mors krop ville ikke have et. Eller dele af den. LIVMODEREN. Eller sådan noget.”

Ikke alting er til at forstå. For hvornår er et liv vigtigt og hvorfor kan voksne have lyst til at få det til at forsvinde?

Livet er bestemt ikke altid ligetil og Tamaki-kusinerne viser det noget så godt i denne graphic novel, som kigger på livet fra en ung piges synspunkt. Jillian Tamaki kendte jeg lidt til i forvejen – hun er mest kendt for de portrætter af forfattere, som ofte er del af serien ”By the book” i New York Times, og illustrationerne, som jeg havde store forventninger til, skuffede overhovedet ikke. Tværtimod. Jeg bestilte med det samme kusinernes bog ”Skim” på biblioteket.

Den karakter, som jeg var mest vild med, var faktisk ikke fortælleren Rose, men i stedet Windy. Hun har et fantastisk syn på livet nogle gange og hun er komplet ligeglad med om hun glor lidt for meget på folk, om hun danser fjollet eller at indrømme, når en film er lidt for uhyggelig. Den del af historien, som handlede om forældrenes forhold og mistede barn, var virkelig interessant og der er helt klart mere under overfladen end man umiddelbart tror. De er gode til at bringe flere historier sammen, hvor brudstykker stille og roligt forvandles til en helhed.

Alt i alt en fantastisk graphic novel med historier, som sidder i enhver læser efter den sidste side er vendt. Jeg kan både anbefale den til voksne og teenagere, da illustrationerne er en fryd i sig selv.