Ord fra en bibliofil

År 9 efter Loopet af Peter Adolphsen, 2013. Samleren. Antal stjerner: 4/5

Hvordan kan man være normal, når hele verden kører i loop omkring én og kan man genetablere menneskeheden ved hjælp af en maskine?

Adolphson har med denne bog bragt os ind i fremtiden, hvor Mark bor. Efter Loopet fandt sted, er menneskene omkring ham loopere og looperetter, da deres dage kører på repeat og vi møder ham i år 9 efter, som titlen antyder. På dette tidspunkt har han været alene i nogen tid (han tæller ikke helt loopere og looperetter som mennesker længere) og byerne, som han befinder sig i, er ikke helt som de plejer:

”Byens huse er som flest forvandlet til fugtige rønner, gennemtæret af mug og invaderet af planter. Bygningskvaliteten gør en forskel, men langt de fleste huse i Los Angeles er sjusket bygget og i billige materialer og smuldrer derfor langsomt i varmen og fugten. Værst angrebne er de lavereliggende dele af byen eftersom de står under vand. Måske er det vandledninger som er sprunget læk, måske dæmningerne oppe i bjergene; faktum er at store dele af Los Angeles står under vand.”

Mark bruger en del af sin tid på at rejse rundt. At have sex med en looperette er bestemt ikke som med et normalt menneske og efter en tid begynder han at opsøge liv omkring ham, men det er sværere at finde end forventet. Som læser er det interessant at følge hans tanker og dette især da en masse alenetid for hans vedkommende har resulteret i en vis filosoferen over tingene.

””Er alting forudbestemt?” Mark fortsatte en årtusindgammel debat i sit hoved mens han cyklede det sidste stykke vej op til Edwards Air Force Base. Fri vilje kontra determinisme. ”Kan jeg vælge at stå af cyklen? Lade være med at køre denne vej?” Alting måtte i sidste ende være en følge af forudgående årsager eftersom det modsatte (en begivenhed uden årsag) var utænkeligt. At kende årsagerne til en given situation eller begivenhed kunne derfor reduceres til et spørgsmål om tilstrækkeligt kendskab til samtlige påvirkninger og parametre – og logisk set: Har man dette tilstrækkelige kendskab, kan man også forudsige fremtiden. Ergo ingen fri vilje.”

En dag møder han endelig en anden person, som lever helt normalt som ham. Hun hedder Sushmita og ligesom ham har hun prøvet at finde almindeligt liv. Men hvordan kan man redde verden og vil man reddes efter alle de år alene? Denne bog af Adolphsen er ganske kort, men den føles ikke sådan. Altså på den gode måde. Adolphsens beskrivelser af en fremtidig verden er velskrevet og det er virkelig kvalitet i stedet for kvantitet som gælder her. Mark er en ganske normal fyr og de fleste ting, som han tænker, er ramt lige på pletten. Det er især hans filosofiske overvejelser, som man kan læse flere gange og det er tydeligt at de tanker er velovervejede af forfatteren. Alt i alt en virkelig interessant bog om en dystopisk fremtid, hvor man sidder tilbage med et spørgsmål om hvor skrøbelig menneskeheden egentlig kan være.